Bøvlet høstfrist består i ny bekendtgørelse

Til stor skuffelse for Landbrug & Fødevarer så holder Landbrugsstyrelsen fast i, at marker med MFO-græsudlæg skal være høstet senest 20. august også næste år.

Styrelsen har dermed valgt at se bort fra Landbrug & Fødevarers ønske om maksimal fleksibilitet, som EU-reglerne ifølge organisationen giver mulighed for i den bekendtgørelse, som blev sendt i høring i sidste uge. I stedet er der kun små justeringer til reglerne for høstfristen.

- Det her er jo bureaukrati for bureaukratiets skyld, lyder det fra Torben Hansen, planteformand i Landbrug & Fødevarer, som kalder det helt uforståeligt, at organisationens ønske om mere fleksibilitet ikke er imødekommet.

Ifølge Landbrug & Fødevarers overbevisning så ville man fra dansk godt kunne give landmanden lov til – uden at komme i konflikt med EU-reglerne – selv at holde styr på 8-ugers perioden efter høst på den enkelte mark, uden at det er nødvendigt at indberette noget til Landbrugsstyrelsen.

Det er nemlig allerede den model der anvendes for marker, der har MFO-græsudlæg i majs – så det burde også kunne lade sig gøre for MFO-græsudlæg i korn, mener man hos organisationen.

Men som det er nu, så skal landmanden altså stadig overholde fristen 20. august. Kan man ikke nå det, så skal man ligesom i år orientere Landbrugsstyrelsen. I år skulle man indsende en email til Landbrugsstyrelsen. Til næste år er det småjusteret til, at man skal sætte et kryds i det digitale skema til indberetning af efterafgrøder.

Høstfristen kan næste år udskydes til den 7. september (mod 3. september i år). Det betyder dog samtidig, at man udskyder destruktionsfristen til den 2. november (29. oktober i år).

Burde kunne kontrolleres med satellit

Fra Landbrugsstyrelsen har man hele tiden begrundet fastholdelsen af høstfristen med, at der skal være tid til at kontrollere landmændene, som EU-reglerne foreskriver, at myndighederne skal gøre, inden landbrugsstøtten bliver udbetalt.

Fra Torben Hansen lyder det dog:

- Vi er efterhånden så satellitovervåget, at myndighederne sagtens kan lave de stikprøvekontroller, som der skal til. Og for mig at se så drejer det sig også om at holde styr på det enkelte areal. Får du rykket destruktionsfristen, så gælder det jo for samtlige arealer. Det her er rent bureaukrati, som kun er til glæde for kontrollen, og hvor man ikke tænker på de gener, som det giver til erhvervet, siger Torben Hansen.

Når det kommer til, at landmænd stadig skal indberette til styrelsen, når de ikke kan nå høstfristen 20. august, lyder det fra Torben Hansen, at det udadtil måske godt kan betragtes som en lille ting.

- Men vi så altså stadigvæk i år, at der var en landmand, der havde sendt mailen, og han fik så vide klokken 2 om natten, da han kom ind fra høst, at den ikke havde ramt den rigtige adresse.

- Sådan en lille fejl kan jo have vidtrækkende konsekvenser. Nu kan det så være et lille kryds, der mangler. Men altså, vi lever med egenkontrol i erhvervet både inden for husdyrbrug og markbrug i certificeringsordning, så det virker altså lidt mærkeligt, at vi ikke selv kan få lov at holde styr på, hvornår de otte uger er gået, siger Torben Hansen.

Presser landmænd

Han forklarer, at Landbrug & Fødevarer på ny nu i høringsfasen af bekendtgørelsen vil gøre opmærksom på, at man ønsker høstfristen afskaffet. Ellers sætter han sin lid til, at der kommer ændringer på området til den kommende landbrugsreform i EU.

- Der skal altså være en eller anden forståelse fra myndighedernes side, at vi driver altså ikke virksomheder med 100 ansatte, hvor der kan sidde én mand og kun holde øje med kontroller, papirgange og så videre. Det her er små virksomheder, som bliver presset, siger han.