Folketingskandidat: Glem alt om 2050, landbruget kan blive klimaneutralt lang tid før

Væk med landbrugets gæld, og red klimaet samtidig.

Sådan lyder i grove træk et af de helt store politiske projekter, som Klaus Riskær Pedersen går til valg på, når der senest 17. juni skal afholdes folketingsvalg i Danmark. Den hurtigt talende finansmand, som er formand for partiet, der deler samme navn som ham selv, står sammen med en række kandidater han selv har udpeget her på stemmesedlen for første gang.

LÆS OGSÅ: Landmænd stiller op for Riskær

Over for Effektivt Landbrug forklarer Klaus Riskær Pedersen, at han har set sig brandvarm på dansk landbrug, da han mener, at det er her, at nøglen ligger til at løse flere af de udfordringer, som samfundet i dag har for både det ene og det andet.

- Primærsektoren sidder med løsningen på det store problem, som vi har i samfundet med klimaforandringer. Det problem skal vi have løst, og det er en topprioritet for os. Vi, der har den alder, som jeg har, er nødt til at se på de krav, som den nye generation stiller til os. Den generation har altså en forventning om, at vi får fikset det her klimaproblem, som min generation i øvrigt selv har skabt, siger 63-årige Klaus Riskær Pedersen.

Omlægning af gæld

Landbrugssektoren står i dag for cirka 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

Klaus Riskær Pedersen fortæller, at det er derfor, at han har udviklet en tanke om, at man ved at give en form for håndsrækning til dansk landbrug ved at omlægge den 350 milliarder store gæld, mod at landbruget til gengæld arbejder sig hurtigt hen i mod at blive klimaneutrale.

Ved at omlægge hele sin produktion til at være klimaneutral efter et kontrollerbart point-system – som Klaus Riskær Pedersen ikke har endeligt færdigudviklet i detaljer, og som også vil skulle forhandles med de øvrige partier på Christiansborg - skal landmændene kunne optjene point, som altså gør, at de kan få en meget lavere rente på deres gæld.

- Måden, jeg vil gøre det på, er, at jeg vil gå til Nationalbanken for at få dem til at lave det, som man kalder en kvantitativ lempelse af pengepolitikken, siger han.

Flere kvantitative lempelser

Han forklarer, at der op igennem Finanskrisen i slutningen af 00’erne og årene efter blev lavet flere kvantitative lempelser af pengepolitikken, hvor centralbankerne pumpede penge ud i samfundet. Eksempelvis blev der købt obligationer på obligationsmarkedet eller ECB, Den Europæiske Centralbank, gik ud for at købe lån ud af bankernes balancer for at give bankerne mere likviditet, så man på den måde fik gang i økonomien.

- Her vil jeg i princippet bede Nationalbanken om at gå ud at opkøbe bankernes yderste lån til landbrugssektoren. Derudover skal de også gå ud i realkreditten og købe alle lånene fri, så vi får samlet al landbrugets gæld i en ny statsgaranteret realkreditfond, siger han.

Ifølge Klaus Riskær Pedersen drejer det sig om cirka 70 milliarder kroner i bankgæld og cirka 270 milliarder kroner i realkreditgæld.

- Bagefter går vi så til landmændene og siger, at hvis I rykker over i det her system, og leverer en modydelse, så tilbyder vi at fjerne jeres gæld, og så får I et obligationslån, der ligger i måske 20-30 år, og afdragsfrit i hvert fald i 10 år. Det vil sige, at vi fjerner den afdragsbyrde, som fjerner likviditet ud af lommerne på landmændene.

- Derudover så laver vi en omkostningsbestemt bidragsprocent, således, at landmænd ikke skal forære syv milliarder om året til banksektoren, som de gør i dag. Banksektoren tjener jo 10 milliarder kroner om året, og hensætter syv milliarder kroner på det her i gevinst. Det mener jeg ikke tjener samfundets interesser, siger han.

Kræver modydelser

Samlet set så lyder det fra Klaus Riskær Pedersen, at modellen, som han har regnet sig frem til med en obligationsfinansiering, der statsgaranteres, driftsmæssigt vil føre til årlige lettelser for landbruget på cirka tre-fire milliarder kroner og likviditetsmæssige lettelser på 6-7 milliarder kroner.

- Men hey, det her er altså ikke bare penge. Det er også ro. Det vil jo give en helt anden stabilitet, og landmændene slipper for at blive kørt rundt i manegen, som i dag.

Men der skal jo så også leveres nogle modydelser for at få den ro?

- Det, der sker i virkeligheden, er, at vi skatteydere går ind og kautionerer for landbrugets gæld. Men det er jo kun teknisk set. Reelt vil den omkostningsbestemte bidragsprocent jo dække for de slag, som jo må komme hen ad vejen.

- Men ja, modydelsen er, at vi siger til landmanden, at her har du et ark. Her kan du selv sidde og krydse af, hvad du kan tilbyde. Noget går den ene vej, og noget går den anden vej.

- Det handler om, at du skal have et antal point pr. hektar. Det kan være lavbundsjorder, du tager ud, og det giver så point. Det kan også være, at du bruger pløjefri dyrkning, så får du point for det, men så vil der jo være brug for flere pesticider, og så tæller pointene negativt den anden vej. Til sidst ser vi så på, om du har samlet nok point ind til at opfylde kravene til at blive omfattet af omfinansiering, siger Klaus Riskær Pedersen.

Pointark bliver et mareridt

Han fortæller, at han dog er udmærket klar over, at der venter et større politisk slagsmål, hvis sådan et point-ark skal udarbejdes, og det skal besluttes, hvor mange point enkelte tiltag skal give både den ene og den anden vej.

- Jeg kan ikke lægge arket på bordet lige nu. Det vil jo blive en lang diskussion mellem landbrugets organisationer på den ene side og Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og hvad vi ellers har på den anden side, siger han, og fortsætter:

- Det bliver et mareridt at lave det ark, men det er jo så her, at vi skal ind at være politikere og træde i karakter. Her skal vi sige, at det godt være, at det er sådan, at I vil have det i Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, men det får I ikke. Og det kan også være, at landbrugets organisationer vil have det sådan og sådan, men vi er nødt til at lægge os et andet sted, siger han.

- Det bliver en traditionel politisk proces, men det, som gerne skulle komme ud af det, er, at vi med en omlægningsperiode på tre til fem år giver landmændene den omstillingstid, som det tager. Om tre til fem år vil dansk landbrug kunne være CO2-neutralt, siger han.

Glem alt om 2050

Tre til fem år? Det er en noget andet tidshorisont end 2050, som man kører med hos L&F, Arla og Danish Crown…

- Glem 2050, glem det.

- Dansk landbrug skal gå foran, når det kommer til klima. Det vil også være med til at genskabe glæden ude i befolkningen.

Men er du ikke bange for, at en så stor ændring af produktionen vil gå ud over dansk landbrugs konkurrenceevne?

- Jo, men i første omgang bliver der jo her pustet adskillige milliarder ind i dansk landbrug. Der sker jo en ret voldsom kompensation up-front, da vi jo fjerner en avance fra banksektoren, som vi lægger tilbage til primærsektoren.

- Pengene skal skubbes tilbage til der, hvor man producerer, står op om morgenen og producerer tingene. Nu har jeg ikke regnet på, hvad der vil ske med konkurrenceevnen, men jeg har svært ved at se, at de krav, der kommer af en gældsomlægning, samlet set kan svække den så meget. Men det må man da sætte sig ned at beregne, siger han.

Næppe i karambolage med EU

Han fortæller, at han i øvrigt ikke er bekymret for, at en gældsomlægning kan komme i karambolage med EU-regler, som elles ofte kan give problemer, når der foreslås fundamentale ændringer af landbrugssektoren.

- Nej, jeg kan sgu ikke se, at fordi vi laver en omlagt bankfinansiering, så skulle det give problemer. Det rager ikke EU, og vi er jo heller med i møntunionen. Men er det et EU-anliggende, så må vi jo håndtere det. Jeg er ikke den, der vil acceptere, at hver gang vi kommer op med noget, så siger EU dit og dat. Men jeg accepterer naturligvis, at med de store EU-tilskud, der er til landbruget, så er det et meget følsomt område, siger Klaus Riskær Pedersen.

Partiformanden fortæller, at han i øvrigt vil være til stede 6. maj til Agerskovgruppens møde på Agerskov Kro i Sønderjylland. Ved de seneste meningsmålinger står partiet Klaus Riskær Pedersen til at få under 1 procent af stemmerne. Det kræver over 2,0 procent af stemmerne at komme i Folketinget.