bannerPos

Juelsminde-halvøen under lup

Der var kort over området på køkkenbordet, da en gruppe lodsejere mødtes for at drøfte, hvordan de ved at bytte, købe og sælge jord kan være med til at løfte området ved As Vig.
09-07-2020 09:10

Dialog med lodsejere skal udvikle As Vig

Køb, salg og bytte af jord. Et nyt projekt ved As Vig skal forhindre oversvømmelser i sommerhusområdet, øge biodiversiteten og samle landmændenes marker. En gruppe lodsejere har netop holdt det første møde for at se, om der er interesse for projektet og komme med idéer til, hvordan de kan arbejde med multifunktionel jordfordeling. Ordningen kombinerer landbrugsproduktion med blandt andet biodiversitet, klimatilpasning og friluftsliv.

En fælles opgave

Bag projektet står Østjysk Landboforening, Hedensted Kommune og rådgivningsselskabet Velas. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden, og formålet er, at lodsejerne bliver involveret og får ejerskab over processen. 

- Det var et rigtig godt første møde. Juelsminde-halvøen har en række udfordringer, og vi har mødt interesse fra lodsejere, der ser muligheder i, at vi bliver bedre til at planlægge og udvikle området sammen. Det er vigtigt, at lodsejerne bakker op om projektet og er med fra start, så vi får deres input og gode idéer til, hvordan jordfordelingen kan lykkes, forklarer formand for Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen og fortsætter: 

- Idéen med projektet er at skabe rammerne for, at lodsejerne i området kan samle deres marker og opnå en bedre drift. Samtidig kan vi etablere en række rekreative områder, øge biodiversiteten og sikre, at vi undgår de massive oversvømmelser, vi tidligere har set, i sommerhusområdet. Når vi står sammen, kan vi komme langt, understreger Henrik Nielsen.

Lokal interesse

Mødet foregik hos lodsejer Ole Jespersen. På køkkenbordet lå kort over området, som blev studeret, vendt og drejet, mens lodsejerne drøftede muligheder og udvikling af området. 

- Projektet er meget interessant for mig. Jeg synes, det er spændende at drøfte, hvad man kan bruge vores arealer til, der er påvirket af høj vandstand. Vi har desuden udvidet vores bedrift inden for de seneste år, som har gjort, at en del af vores arealer ligger spredt.  Hvis vi kan få samling på dem, vil det bestemt være en fordel, slutter lodsejer Ole Jespersen. 

Efter sommerferien inviterer Østjysk Landboforening, Hedensted Kommune og Velas til flere møder med områdets lodsejere.

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.

Underskud af sukker

Prisen for sukker går op for tiden. Det skyldes først og fremmest en underskudsproduktion af sukker, set i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Det begynder således efterhånden at lysne for producenter af sukkerroer, der ser ud til at få mere i pris for deres produktion end det var situationen tidligere på året.

Ukrainsk afgrødehøst slår ny rekord

Ifølge det ukrainske konsulentbureau ProAgro vil den samlede ukrainske afgrødeproduktion slå nye historiske rekorder i år. Endnu en dårlig nyhed for afgrødeproducenter i den vestlige del af Europa.
Side 1 af 1892 (37821 artikler)Prev1234567189018911892Next