bannerPos

Klimaministeriet skal omdesignes i grøn retning

Klimaministeriet står foran gennemgribende ændringer, fortæller klimaminister Dan Jørgensen. Foto: Lasse Ege Pedersen

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
13-09-2019 14:10
Klimaminister Dan Jørgensen (S) går nu i gang med at ændre hele ministeriets organisation som et led i den grønne omstilling.

En af de udmeldinger, der kom i kølvandet på regeringsskiftet tidligere i år, var det øgede fokus på klimaudfordringen og en reduktion på 70 procent af drivhusgasser. 

Og nu får de udmeldinger faktuel betydning hos Klimaministeriet, der får ændret strukturerne. Det oplyser ministeriet.

- Danmark skal igen tage et globalt grønt lederskab. Og det sker kun, hvis vi tænker klima ind i alt, hvad vi gør - og favne nye ideer og teknologier. Mit ministeriums nye måde at arbejde på skaber klar retning for medarbejderne – og sætter klimamålene først, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

De organisatoriske ændringer medfører blandt andet at de hidtidige fagkontorer bliver erstattet af såkaldte kraftcentre, der skal koordinere arbejdet med analyser af og løsningsmodeller af de centrale klimamål.

- Vi sætter i dag rammerne om et helt nyt ministerium, hvor ingen medarbejdere er i tvivl om, hvad vi skal. Mening er ikke noget, vi behøver tale op. Drivkraft og engagement er naturligt højt. Men som en åbenbart formålsdrevet organisation skal de operative mål være lige så tindrende klare for alle, siger departementschef i Klimaministeriet, Morten Bæk.

I forståelsespapiret, der er grundlaget for den nuværende regerings politik, fremgår det at Danmark skal sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030.

Grønne kraftcentre

I Klimaministriet bliver de nuværende fagkontorer erstattet af kraftcentre, som vil koordinere arbejdet med analyser og løsninger frem mod de centrale klimamål.

Center for Klimaneutralt Danmark får i ministeriet ansvar for arbejdet med den grønne transformation af alt andet end forsyningsområdet, herunder også digitalisering.

Center for Grøn Omstilling får ansvar for at bringe den grønne omstilling af forsyningssektoren helt i mål.

Center for Global Klimahandling får ansvar for ministeriets internationale arbejde med at øge de grønne ambitioner globalt og sikre robuste og klare internationale regler for klimaet.

Departementet får desuden et Center for Vision og Strategi, som skal drive arbejdet med at koble regeringens vision og ambition for en helt grøn fremtid til operativ strategi, udviklingsplaner og implementering - og koble til ministeriets og ministerens kommunikationsarbejde.Endelig skal ministeriets nye Center for Styring og Implementering skabe effektive og agile rammer for organisationen, så der kan leveres på de grønne målsætninger

Foto viser mulig ulv i Nordjylland

Vildtkamera har formentlig fanget billede af ulv, der ifølge ulve-redaktør har opholdt sig i Nordjylland siden 2017.

Landboforening skal have ny formand

Østdansk Landboforenings formand, Jørgen Petersen, trækker sig til marts efter hele 31 år som formand.

På rutchetur gennem det første år som selvstændig

Kasper S. Nielsen blev efter 10 års søgen endelig selvstændig mælkeproducent for godt et år siden. Afstanden fra bopælen på Sjælland til den kommende gård i Nordjylland og euforien over endelig at kunne se sin drøm gå i opfyldelse gjorde, at der var flere ting den unge landmand ikke lagde mærke til før underskriften var sat og han stod med nøglerne i hånden. Nu håber han, at andre kan lære af hans historie.

Økonomi i at forsikre sig mod lejesæd i stedet for at vækstregulere

Det kan betale sig for landmænd, der har lav risiko for lejesæd, at forsikre sig mod lejesæd og undlade vækstregulering, viser et projekt.

Pisk eller gulerod til økologerne

Økologisk VKST inviterer den 22. januar til årsmøde, der blandt andet kommer til at handle om klimaregulering.

1000 dage uden arbejdsulykker

Agilia A/S ved Videbæk fejrede i sidste uge, onsdag, 1000 dage uden arbejdsulykker. Virksomheden har over de seneste år øget sikkerheden på arbejdspladsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø, oplyser virksomheden. Milepælen står i kontrast til en landbrugsbranche, der hvert år topper statistikkerne for arbejdsulykker.

Styr lyset i stalden via telefonen

Virksomheden NewRoniX, der leverer professionelle lysstyringer til industri og landbrug, oplevede stor interesse for deres løsninger på NutriFair i Fredericia.

Avisfusion i landbrugspressen

Fra midten af februar fusionerer LandbrugsNyt og LandbrugØst til én avis, hvor LandbrugØst bliver den fortsættende avis.

Minister besøgte vestjysk biogasanlæg

Fødevareminister Mogens Jensen (S) var i går på rundtur i det vestjyske, hvor turen blandt andet gik til Viftrup Biogas nær Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune
Side 1 af 1748 (34960 artikler)Prev1234567174617471748Next