Nye beregninger: S-udspil om folkepension kan koste landbruget 200 millioner kroner årligt
En ekstra skat på finanssektoren, som er en de muligheder Socialdemokratiet nævner omkring finansiering af dele af partiets udspil om tidlig pension, kan føre til ekstra omkostninger for landbruget på 200 millioner kroner årligt, skønner Finansministeriet. Landmænd kan tage det med ro, lyder det fra S-ordfører.
I januar præsenterede Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen et udspil om en ny ret til tidlig folkepension, som skal gælde lønmodtagere, der er blevet nedslidte, og dem som har været længst tid på arbejdsmarkedet. Forslaget foreslås blandt andet finansieret af en såkaldt balanceskat.
Det kan blive dyrt for landbruget, hvis Socialdemokratiet vælger at finansiere sit udspil omkring en ny tidlig folkepension blandt danskerne via en såkaldt balanceskat.
Det viser resultatet af nye beregninger fra Finansministeriet, som netop er blevet afleveret til medlemmerne i Folketingets Finansudvalg af finansminister Kristian Jensen (V).
Læs svaret fra finansminister Kristian Jensen (V) her
En balanceskat er en ekstra skat på den finansielle sektor, og må ifølge Finansministeriet formodes at føre til højere priser og låneomkostninger for forbrugere og virksomheder, samt at den finansielle sektor i et vist omfang flytter skattepligtig balance til udlandet. Forslaget vil således betyde højere priser på for eksempel realkreditlån og forsikringer.
For landbrug, skovbrug og fiskeri alene betyder den balanceskat, som Socialdemokratiet foreslår, som kan være en af løsningerne til at finansiere sit pensionsudspil med, ekstra omkostninger på 200 millioner kroner årligt, kommer det fra finansministeren.
- Det er usikkert, hvor meget priserne på penge- og realkreditinstitutters udlån til husholdninger og virksomheder vil stige som følge af den beskrevne balanceskat. Prisstigningen kan skønnes at svare til en rentestigning på knap 0,1 procentpoint, når den umiddelbare provenuvirkning sammenholdes med sektorens samlede udlån. For erhvervslivets realkreditlån svarer det til ekstra omkostninger på i størrelsesordenen 0,9 milliarder kroner årligt. Heraf tegner landbrug, skovbrug og fiskeri sig for knap 0,2 milliarder kroner. Det bemærkes, at der er tale om et groft skøn med betydelig usikkerhed, skriver Kristian Jensen i sit svar.
Ordfører i hård kritik
Fra Erling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører i Venstre bliver de nye beregninger modtaget med stor opstandelse.
- Det her er jo en kæmpe bombe under landbrugs- og fødevaresektoren. Det er et missil lige ind i siden på et i forvejen meget trængt erhverv, som sidst jo blandt andet kæmpede med tørke.
- Vi taler om et erhverv, der lige nu er i en stor risikosituation på grund af stor gæld og på grund af Brexit. Nu kommer Socialdemokraterne så med en skjult skat, som de vil smække lige ned oveni i erhvervet. Det er en jobdræber af stor størrelse, som direkte vil koste arbejdspladser i Danmark, siger Erling Bonnesen.
S: Rolig nu
Fra Simon Kollerup, fødevareordfører i Socialdemokratiet, bliver det påpeget, at danske landmænd ikke behøver at frygte for, at de kommer til at finansiere en stor del af partiets pensionsudspil, hvis det skal føres ud i livet.
- Vi ønsker, at finanssektoren betaler et samfundsbidrag, og det skal skrues sådan sammen, at det bliver finanssektoren selv, der betaler og ikke kunderne. Det er rigtigt, at vi nævner balanceskat som en mulighed, men det skal selvfølgelig ikke være sådan, at finanssektoren bare sender regningen videre til deres kunder. Derfor kan danske landmænd tage det helt med ro.
- I Danmark bør man kunne trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er kun rimeligt. Sådan er det ikke i dag. Derfor vil vi tage fat på det her område. Og selvfølgelig er det ikke danske landmænd, der skal finansiere vores udspil til værdig tilbagetrækning, siger Simon Kollerup.
Svaret fra Simon Kollerup er ikke med i den trykte udgave af Effektivt Landbrug, da svaret desværre først kom efter deadline på den version.
Finansieringen består af to elementer:
1,5 mia. kr. finansieres - som vi tidligere har foreslået – ved blandt andet at fjerne muligheden for, at virksomheder kan fratrække meget store lønninger og tilbagerulle skattelettelsen på meget høje aktieindkomster. De resterende elementer i denne del af finansieringen fremgår af vores udspil ”Danmark er for lille til store forskelle”.
1,5 mia. kr. finansieres ved at indføre et ekstra samfundsbidrag fra den finansielle sektor. Det kan f.eks. være i form af en særlig skat på meget store overskud som følge af overdreven spekulation. Eller det kan være i form af en balanceskat, der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning.
