Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Følg debatten på Facebook her forneden:

En af de store udfordringer med hensyn til økologisk planteavl handler om at skaffe de rette næringsstoffer til markerne. Og de fleste af landets økologiske jordbrug er i dag afhængige af at kunne få tilført næringsstoffer fra gylle, der produceres af konventionelle landmænd.

- Selvfølgelig kan vi jo ikke bare lige fra i morgen af lave om på det, så vi slet ikke bruger konventionel gødning. Men over tid, så har vi da en vision om, at vi godt kan klare os uden, fortæller Mads Helms, der driver omtrent 700 hektar med økologisk planteavl sydvest for Silkeborg, hvor han primært dyrker grovfoder til sine egne malkekvæg.

Internt blandt økologer diskuteres problematikken vidt og bredt. I 2008 blev Økologisk Landsforening samt Landbrug & Fødevarer enige om, at der skulle arbejdes på, at år 2022 skulle være et skæringsår, hvor brugen af konventionel gødning – efter en gradvis udfasning – skulle være nede på nul.

Urealistisk mål

I dag er langt de fleste enige om, at det var et alt for urealistisk mål, og senest sagde den økologiske planteavler Ib Hjorth i Effektivt Landbrug, 13. februar i år, at han har svært ved at se, hvordan økologisk planteavl nogensinde kan blive fri for at bruge konventionel gylle.

Hvis han skulle gætte, så ville op mod tre fjerdedele af det økologiske areal i Danmark blive lagt tilbage til konventionel produktion, hvis der blev indført et totalforbud mod brugen af konventionel gødning. Langt de fleste økologiske planteavlere bor nemlig ikke tæt nok på økologiske husdyravlere.

- I Økologisk Landsforening har vi arbejdet på at få skabt en indfasning, hvor vi vil have nogle af næringsstofferne, der kommer fra byerne. Men det kræver jo, at systemerne kan finde ud af at adskille tungmetaller og andre urenheder, og det er man blevet bedre til.

- Det næste er så, at det stadig skal være lovligt at bruge, og det har vi høje forhåbninger til, lyder det fra Mads Helms, som sætter sin lid til, at det nok skal lykkes for den samlede økologiske produktion at stå helt på egne ben i fremtiden.

- Vi kan sammenligne med, at flere af de store virksomheder og organisationer som Landbrug & Fødevarer har meldt ud, at de vil være klimaneutrale i 2050. Her har man virkemidler til de første 30 procent, og de sidste 70 regner man så med opdages henad vejen. Som økologer har vi en vision om, at vi også skal være uafhængige af det konventionelle, og man kan sige, at vi er over halvvejs nu, siger Mads Helms.

Fint at sætte grænsen ned

Han mener, at det er fint, hvis grænsen blev sat ned fra 50 kilo konventionelt kvælstof til 40 kilo pr. hektar. Noget som Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har lagt op til i deres nyeste udspil fra 19. februar i år.

- Ja, nu går vi så et skridt videre. Om det så bliver 2050, at vi kan komme ned på nul? Ja, det kunne godt være et mål at have. Tidligere har jeg sagt, at vi skulle have en slutdato, men vi kunne jo godt se, at det ikke var lykkedes at få det her recirkulering til at fungere ordentligt, fordi systemerne ikke kunne rense og ordne affaldet, så vi kunne tage det ind. Det har vi ikke selv været herre over, siger Mads Helms.

- Men efterhånden er der kommet mange biogasanlæg op at stå, hvilket også er en nødvendighed for at få noget recirkulering ind. Så nu syntes vi i Økologisk Landsforening godt, at vi kunne prøve at udfordre os selv lidt mere, så vi reducerer det, der er tilladt at tage ind, lyder det fra Mads Helms.

Vil ikke udstille konventionelle

Med hensyn til hele debatten om økologi og konventionel produktion i Danmark, så mener Mads Helms ikke, at økologer og konventionelle bør bruge kræfter på at være efter hinanden og se sig som værende modsætninger.

Ville du sige, at man er efter hinanden?

- Jamen, de fleste af vores naboer er konventionelle, og der er en stor kartoffelproduktion, hvor de er enormt afhængige af at kunne sprøjte og give koncentreret gødning. Så jeg vil nok sige, at det mest sådan er lidt godmodig drillen af hinanden. Men når det økonomisk begynder at knibe lidt, så kommer man nemt til at bide af hinanden, siger Mads Helms der mener, at økologer bliver nødt til at gøre noget ud af at fortælle historier om tilblivelsen af deres produkter.

- Jeg synes desværre, at vi ofte får mange skældud for at gå ud og sige noget, hvor konventionelle måske føler, at vi udstiller dem. Men der handler det jo om, at hvis folk skal give en merpris, så skal de have at vide, at der er en forskel. Så på den måde er der jo nogle konflikter, siger Mads Helms, der med et glimt i øjet slår koldt vand i blodet.

- Men i stort omfang kan vi jo godt omgås hinanden, uden at jeg behøver at kigge mig over skulderen, når jeg går over til naboen, trods alt.