Storlandbrug føler sig latterliggjort i ufrugtbare vandråd

Frustrationerne over den seneste tids arbejde i vandrådene løb med opmærksomheden under årsmødet i Sektion for Større Jordbrug, der blev afviklet i går i Middelfart.

Her slog flere deltagere fast, at de er på randen af opgivelse i kampen for at få reduceret de 19.000 km vandløb, der er udpeget i de seneste vandplaner.

- I’m sorry. Hvordan skal vi kæmpe videre, når vi bliver latterliggjort. Hvordan kommer vi videre på en ordentlig måde. Det skal vi have undersøgt, tordnede en stærkt frustreret Anita Halbye, der sidder i sektionens bestyrelse.

- Det er bare megafrustrerende. Vi bliver slet ikke hørt

Anita Halbye, godsejer, Høvdingsgaard

Godsejeren har selv vandplanernes skygger helt inde på sin egen ejendom Høvdingsgaard ved Mern på Sydsjælland. Og hun fastslog flere gange under debatten på årsmødet, at hun er voldsomt frustreret over, at vandrådenes arbejde ikke er blevet taget seriøst i embedsværket.

- Det er så skuffende, det vi har fået tilbage. Det er bare megafrustrerende. Vi bliver slet ikke hørt, sagde hun med henvisning til vandrådenes arbejde.

- Vi kan simpelthen ikke blive ved med at holde til det her. Det skal I tage med tilbage. Jeg synes nemlig også, landboforeningerne og Axelborg har et ansvar for at råbe politikerne op, fastslog Anita Halbye under debatten.

Dybe frustrationer

Hun fik opbakning af flere i salen – blandt andre godsejer Peter Tillisch, der gentagne gange udtrykte sin frustration i sagen og opfordrede sine kolleger til at engagere sig i sagen. Et engagement han til tider har vanskeligt ved at få øje på alle steder:

- Der er for mange, der ikke sender høringssvar ind. Vi bliver nødt til at sprælle, pointerede han.

I sin beretning kom også formand Frederik Lüttichau ind på vandrådenes arbejde og de manglende resultater.

- Ni procent af alle udpegede vandløb i EU ligger i Danmark. Man tror, det er løgn. Det er da en overimplementering, der er til at tage og føle på.

- Vandrådene lytter man overhovedet ikke til. Her er en meget stor opgivelse, fornemmer jeg. Men det er altså en kamp, vi ikke må opgive. Det er vanskeligt, og vi må sige til ministeren, at det bliver svært at få engagement igen. De (politikerne, red.) skylder os her, lød det fra formanden.

Hvad sker der?

Lars-Hågen Lange, Ørbæklunde Gods, er ligeledes stærkt frustreret over arbejdet i vandrådene.

- Vi oplever, at man er enige om at pille vandløb ud, der kun er vand i ti måneder om året. Og så kommer de med alligevel. Hvad sker der i de vandråd! Vi skal have det ændret, fastslog godsejeren.

Samme holdning tilkendegav godsejer og tidligere viceformand i L&F, Lars Hvidtfeldt:

- Kan det betale sig at engagere sig, kan man spørge. Det har ikke været kønt det her. Og det har været helt forkasteligt, som myndighederne har ageret. Den lokale inddragelse har jeg haft stor tiltro til.

- Jeg har selv som tidligere viceformand opfordret til engagement. Desværre blev også jeg meget, meget skuffet. Myndighederne bliver simpelthen nødt til at tage det her alvorligt. Det er en del af vores demokratiske proces. Og vi må ikke blive kørt trætte. For det handler om vores egen ejendomsret, understregede Lars Hvidtfeldt.

Kom med eksemplerne

Områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, noterede sig endnu engang frustrationerne og gav en indblik i den langstrakte vandplanproces:

- Fagligheden skal være i orden. Det har den ikke været i processen med vandløbene. Det har vi kæmpet for fra dag ét. Vi startede dog med 31.000 km vandløb. Nu er vi på 19.000 km i de seneste vandplaner, lød det fra Niels Peter Nørring.

Han tilføjede, at tidligere fødevareminister Eva Kjer (V) i sin korte ministerperiode lovede at hun ville tage 6.000 km vandløb ud.

- Så blandede embedsværket sig. Og vi har fået en alt for kort høringsproces. Det gælder ikke kun for landbruget. Det gælder alle interessenter. Men vi vil kæmpe videre, forsikrede Niels Peter Nørring, der understregede, at ingen i landbruget er uenige i, at det hele omkring planerne og processen skal gøre bedre.

- Send jeres eksempler ind til os. Vi skal have politikerne til at åbne øjnene. Vi skal have de eksempler frem. Det er den eneste måde, vi kan gøre det på, lød vurderingen fra Niels Peter Nørring.