bannerPos

Tesfaye forlænger udenlandske landbrugspraktikanter

Opholdstilladelsen for udenlandske landbrugspraktikanter er forlænget med tre måneder. Det har udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye bestemt.
01-07-2020 12:46

Efter en henvendelse fra 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye valgt at forlængelse af opholdsperioden for udenlandske landbrugspraktikanter med yderligere tre måneder.

Coronakrisen gør det svært at få nye udenlandske landbrugspraktikanter til Danmark. 
Derfor skrev 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer i marts et brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye med en opfodring til, at landbrugspraktikanter, der allerede var i Danmark, kunne få forlænget deres eksisterende opholdstilladelse med tre måneder. Dette ønske valgte ministeren at imødekomme og lavede en ordning, der gjaldt frem til 25. juni.

Denne ordning er nu blevet forlænget endnu engang, da 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer har gjort ministeren opmærksom på at der stadigvæk er udfordringer med at få udenlandske praktikanter.

-På trods af, at Danmark og flere andre lande har åbnet store dele af samfundet igen, er coronakrisen langt fra slut. Det mærkes også i det danske landbrug. Derfor er vi taknemmelige for, at ministeren endnu engang udviser politisk forståelse for situationen, og giver landbrugspraktikanterne mulighed for at blive i landet til sommerens høst, siger Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

- Det er positivt

I arbejdsgiverorganisationen inden for de grønne områder, GLS-A, er man også begejstret for forlængelsen af praktikanternes ophold. 

- Det er positivt, at landmændene nu får yderligere garanti for, at der er ansatte nok til at passe dyrene. For praktikanterne betyder det også en større sikkerhed i en tid, hvor corona skaber usikkerhed i deres hjemlande. Det er en god aftale, og vi er glade for, at ministeren har lyttet til organisationernes fælles henvendelse, siger Jens Bjørn Poulsen, Direktør i GLS-A.

Også hos 3F bliver forlængelsen budt velkommen. 

- Set i lyset af den nuværende akutte situation er vi naturligvis indstillede på at afhjælpe det øjeblikkelig behov. Vi er dog også opmærksomme på, at dette ikke er en holdbar situation, hvorfor parterne i den kommende periode må se på en permanent løsning, siger formand for den grønne gruppe i 3F, Peter Kaae Holm.

Muligheden for at få forlænget landbrugspraktikanternes eksisterende opholdstilladelse fra 15 til 18 måneder forventes at træde i kraft 2. juli og vil gælde frem til 25. september 2020. 

hka
 

Produktion af græsprotein er i gang

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein kan forventes klar i dette efterår. Seges afholder webinar om græsprotein den 14. september.

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.
Side 1 af 1892 (37824 artikler)Prev1234567189018911892Next