Fra 0 til 16 millioner i overskud med et gårdråd

Svære tider kalder på anderledes metoder. På 10 år har svineproducent Alex Ostersen, Skjern, skabt en bundlinje på 16 millioner kroner. Men ikke alene. Succesen er fulgt med et velfungerende gårdråd.

Et gårdråd løfter effektiviteten, når det kan være svært at overskue sin bedrift alene, siger svineproducent Alex Ostersen. (fotomanipulation)
Et gårdråd løfter effektiviteten, når det kan være svært at overskue sin bedrift alene, siger svineproducent Alex Ostersen. (fotomanipulation)

Selv troede landmand Alex Ostersen, Skjern, at det var et flaskehalsproblem i produktionen, der sinkede effektiviteten på hans bedrift. Imidlertid afslørede gårdbestyrelsen, at det største problem på svinebedriften Nørrevang var ledelsen selv.

- Det kræver hår på brystet og stor vilje til at sluge nogle kameler, når vi inviterer en bestyrelse ind på gårdens ledelseskontor, siger Johs. Enevoldsen, rådsmedlem og revisor hos rådgivningsvirksomheden Vestjysk.

Han er erfaren rådgiver og er medlem af adskillige bestyrelser inden for landbruget, heriblandt hos Alex Ostersen, men også i produktionsvirksomheder i andre erhverv.

Det går godt

Ved at følge input fra sin professionelle bestyrelse er det lykkedes Alex Ostersen at effektivisere sin bedrift.

- Svære tider kalder på større overblik. På 10 år har Alex rejst en bundlinje fra nul til et overskud på cirka 16 millioner kroner, vurderer Johs Enevoldsen.

Og et gårdråd er alle pengene værd, supplerer Alex Ostersen, der varmt anbefaler andre at etablere et sådant. Også selvom bestyrelsen pegede på, at han burde træde i karakter som leder og i højere grad drøfte virksomhedens planer med de ansatte.

- Tillid giver de ansatte engagement og ejerskab, og når man retter sin opmærksomhed mod et område, så bliver det altid bedre. For hos os handler det om at få mere ud af det, vi har, frem for at vi skal være større, siger Alex Ostersen. Han forklarer, at det kan være svært at overskue en stor bedrift alene.

Godt med sparring

Gårdbestyrelsen mødes fire gange om året. Og på møderne aftales løbende eventuelle mål, strategier, deadlines og rådet sikrer, at der sker en opfølgning.

- Der iværksættes hele tiden tiltag, der ikke blot hæver bedriftens effektivisering, men også løbende justerer de formulerede strategier, visioner og mål for virksomheden, understreger Johs Enevoldsen.

Han forklarer, at på Nørrevang er der i løbet af de seneste seks år kommet flere søer, flere slagtesvin og flere medarbejdere. Derudover er Alex Ostersen også medejer af Vestjysk Biogas.

teba

Udviklingen på Nørrevang

Hos Alex Ostersen, Skjern, er der sket meget siden gårdrådet kom til.

2014                                                             2020

2300 søer                                                     2400 søer

10.000 slagtesvin á 100 kilo                         20.000 slagtesvin á 100 kilo

55.000 smågrise á 30 kilo                            55.000 smågrise á 30 kilo

Beskæftiger 15 medarbejdere.                    Beskæftiger 20 medarbejdere.

 

Produktionen er fordelt på fem gårde.

750 hektar, heraf 80 hektar kartofler.          750 hektar heraf 200 hektar kartofler

 

2014 formulerede mål;                          2020 mål;

-at være blandt de 25 procent

bedste svineproducenter i landet         Fortsat arbejde

-at have et afkast på omkring

fem til otte procent.                              Indfriet

2014 – den overordnede vision

At drive et rentabelt landbrug, og i de planer indgår en fremtidig energiproduktion, evt. med biogas eller vindmøller.

Strategien er at optimere svineproduktionen ved at øge produktionen med fokus på omkostningerne.

2020

Alex Ostersen gik i 2018 sammen med kolleger om at etablere Vestjysk Biogas.

I gårdrådet på Nørrevang sidder udover Alex selv, hustruen Diana, en ekspert i svineproduktion, en ekspert i risikoafdækning og Johs. Enevoldsen, revisor i vestjysk.

Læs også

Ny HR-virksomhed ser dagens lys
VKST og Nybolig Landbrug indgår tæt partnerskab
VKST tilbyder gratis krisehjælp til minkavlere
Mange landmænd har en mere bæredygtig virksomhed, end de tror
En rådgivers refleksion om rådgivning
Fire rådgivningsvirksomheder vil samarbejde om konceptrådgivning