Få et gratis tjek af lavbundsjorden

Medlemmer af Sagro´s seks ejerforeninger kan nu få en gratis undersøgelse omkring lavbundsjord.

Hvis man er medlem af én af SAGRO’s seks ejerforeninger, kan man nu få en gratis undersøgelse af sin jord, hvis man har områder, som kan klassificeres som lavbundsjorder.

Det kan for eksempel betyde, man endelig kan få taget hul på en omfordeling af jord i sit område, til glæde for både klima, miljø og lodsejer, hvis man spørger ekspert.

- Det kan ofte være en lidt uoverskuelig opgave, for som landmand har man i forvejen rigtig meget at se til. Derfor tilbyder vi nu, at man kan bestille os til at lave en såkaldt screening af bedriften. Og det er gratis, siger miljø- og naturrådgiver ved Sagro, Anita Hingstman Rasmussen.

Udtagning af lavbundsjorder er et vigtigt element i at nedbringe landbrugets klimaaftryk, Således kan én hektar lavbundsjord stå for en årlig udledning på op til 40 tons.

Desuden kan der være god økonomi i det for flere landmænd, fordi lavbundsjorder ofte er omkostningstunge at opdyrke, mens udbyttet kan være relativt beskedent i forhold til andre, bedre arealer.

Hvordan foregår det?

Screeningen består i, at rådgivere fra Sagro gennemgår de kortdata, der er tilgængelige. Desuden er det vigtigt, at man får lodsejeres viden om lokalområdet, dræn osv. i spil.

Nogle steder kan projekterne ikke afgrænses til kun at omfatte en enkelt lodsejer, og her kan det være relevant at involvere naboerne. Det kan både være fordi man ikke kan undgå at påvirke naboarealerne, men det kan også være fordi man får mere ”miljø for pengene”, hvis det er en del af et større sammenhængende lavbundsområde.

- Hvis vi så efter screening vurderer, at der er god ræson i at gøre videre med projektet, står vi også for at indkalde alle relevante parter til et møde - det vil sige den ene eller flere lodsejere samt kommune, siger Anita Hingstman Rasmussen.

For at man kan få lavbundsjorder klassificeret som egnet til udtagning, er der forskellige krav til, hvad det skal opfylde. Blandt andet skal det være muligt at hæve grundvandsspejlet, så tørveindholdet i jorden forbliver intakt.

Hvis man efter indledende screening og møde kan se, at det giver mening at gå videre med planerne, vil enten Naturstyrelsen eller den pågældende kommune lave en undersøgelse, så man ved, om klima, miljø og økonomi vil gå op i en højere enhed. Og selvfølgelig er det et krav, at der er opbakning fra lodsejerens side.

Der vil også være en økonomisk kompensation, og den kan f.eks. gives ved en engangserstatning, man kan sælge jorden, eller man kan få en erstatningsjord gennem jordfordeling.

Hvorfor handle nu?

Hele udtagningen af lavbundsjorderne i Danmark har været et større politisk emne gennem de sidste par år.

Det overordnede mål for Danmark er, at vi skal nedbringe udledningen af CO2-e med 70 procent, set i forhold til 1990. Men som en særlig ting har man for landbruget sat som bindende mål, at udledningen skal nedbringes med 55-65 procent.

Og som nævnt står lavbundsjorder står for en stor del af udledningen. Omtrent 100.000 hektar vurderes at have potentiale til at blive udtaget som ”lavbundsjord”. Det kan lyde af meget arbejde, så dette her skridt fra Sagro’s ejerforeninger skal ses som et forsøg på at få sat turbo på den proces.

- Vi prøver at gøre det så nemt, som det overhovedet er muligt for den pågældende landmand. Og det sker altid med udgangspunkt i den enkelte lodsejers bedrift og vedkommendes ønsker til projektet, siger Anita Hingstman Rasmussen.

Man lægger samtidig meget vægt på, at udtagning af lavbundsjorder sker af frivillighedens vej. Men der er et men.

- Den her ordning med udtagning af lavbundsjord er 100 pct. frivillig. Men personligt kan jeg da godt frygte, at det ikke fortsat vil være helt frivilligt efter 2030, hvis ikke vi får sat skub i processen nu, siger Anita Hingstman Rasmussen.

Læs også