Tog guldet hjem i 22: - Det bliver ikke bedre

Dansk landbrug klarede sig godt igennem 2022, viser en analyse af de første regnskabstal for sidste år. Men der var stor forskel på mælke- og griseproducenter. Det viser Velas’ tidlige analyse af de første færdige landbrugsregnskaber for 2022.

- Mælkeproducenterne kommer ud af 2022 med absolut bedste resultat i dansk mælkeproduktions historie, lyder det fra Knud Kirkegaard, driftsøkonom i Velas. Foto: Morten Ipsen

Tidligere har de danske mælkeproducenter været de stille børn i klassen, der økonomisk ikke har gjort meget væsen af sig. De regnskabsmæssige bølger kunne mest af alt omtales som skvulp, og udsvingene i overskuddene har været relativt beskedne.  

Den fortælling er dog en helt anden for 2022, hvor mælkeproducenterne er kommet ud med et historisk højt resultat på 6,1 millioner kr. i snit for en bedrift med 341 årskøer. 

- Der er ingen tvivl om, at de er kommet ud af året med et kæmpe overskud, og det er samtidig det absolut bedste resultat i dansk mælkeproduktions historie. Jeg vil gå så langt som at sige, at det bliver aldrig bedre, lyder det fra Knud Kirkegaard, driftsøkonom i Velas, der har analyseret på 19 regnskaber. 

Der er ingen tvivl om, at de er kommet ud af året med et kæmpe overskud, og det er samtidig det absolut bedste resultat i dansk mælkeproduktions historie. Jeg vil gå så langt som at sige, at det bliver aldrig bedre

Knud Kirkegaard, driftsøkonom i Velas

Årets resultat er en stigning på hele 3,8 millioner kr. i forhold til 2021-tallene, hvor overskuddet var på 2,3 millioner kr. Årsagen til den rekordstore indtjening skyldes langt overvejende mælkeprisen, der i løbet af året steg med raketfart til luftlag, den aldrig havde befundet sig i før.  

Over en kr. mere pr. kilo mælk

Gennem året har mælkeproducenterne fået hele 1,15 kr. mere per kilo mælk i forhold til året forinden, hvilket svarer til en gevinst på 4,7 millioner kr. for de udtrukne bedrifter. Når provenuet fra den stigende mælkepris så »kun« ender på 3,8 millioner kr., skyldes det at udgifterne samtidig også er steget markant gennem året. 

- Udgifterne til foder steg voldsomt hen over sommerhalvåret, energipriserne blev fordoblet, og samtidig steg udgifter til løn og vedligehold også. Det sætter sig helt naturligt i bundlinjen, siger Søren Clausen, driftsøkonom, der supplerer ved at rose producenterne for deres snusfornuft. 

Der er nemlig blevet lagt til side til en regnvejrsdag i form af, at konsolideringen for den enkelte producent er steget fra 1,4 millioner kr. til 3,7 millioner kr. i år. Der er i snit blevet investeret 3,5 mio kr. mod 2,5 millioner kr. året før, og der er afdraget 2,3 millioner kr. på bankgælden. 

Samtidig er pengekassen til at investere og afdrage for gået fra 2,7 millioner kr. i 2021 til hele 6,2 millioner kr. i 2022. 

- De har i den grad lagt penge til side, og verden ligger lige nu for deres fødder. I bankerne er mælkeproducenter blevet særdeles attraktive kunder, og vi må sige, at de nu er rykket op i superligaen – og de er der for at blive, siger Knud Kirkegaard og uddyber: 

- Mælkeproducenterne vil blive ved med at være på toppen, for vi ser ind i, at de også i de kommende år vil tjene rigtigt gode penge. Alene i 2023 forventer vi at se et overskud på omkring 3 millioner kr. for denne størrelse nær 350 køer, siger han. 

Planteavlerne har haft jubelår

Ligesom mælkeproducenterne gør planteavlerne ofte heller ikke meget væsen af sig selv, når det kommer til de store, prangende overskud, når årets resultat gøres op. 

Men også her er 2022 en anden historie. Her slår de nemlig rekordåret 2021 og lander i 2022 et resultat på 2,2 millioner kr. mod 1,2 millioner kr. året forinden, begge beregnet ud fra en bedrift på 260 hektar i snit. Det skal ses i lyset af, at 2020 endte med et resultat på 800.000 kr. i snit. 

Mens avlen i 2022 har været nogenlunde på niveau med 2021, så skal årsagen til det forbedrede resultat findes i priserne. Hvede og specielt vårbyg har haft en stor fremgang avlsmæssigt i forhold til år 2021, og samtidig er afregningsprisen steget fra godt 150 kr. til 200 kr. per hektokilo.

- Planteavlen har altid været en lidt ufarlig midte, hvor udsvingene aldrig har været så voldsomme som hos husdyrproducenterne. Men de sidste to år er der for alvor blevet rykket ved den fortælling, og fremgangen har været ganske markant, siger Søren Clausen. 

Soholderne holder skindet på næsen

Lader man blikket falde på resultatet for soholderne med ca. 1.000 søer, så er billedet et lidt andet. Her har der gennem året været udfordringer, men de holder skindet på næsen og præsterer stadig flotte overskud, hvilket særligt er drevet af en stigende notering i fjerde kvartal. 

For 2022 ender soholderne således med et resultat på 2,5 millioner kr., hvilket står i skærende kontrast til sidste års overskud på en halv million kr. 

- Det er et lidt overraskende resultat, særligt fordi man i branchen taler så meget om, at de er udfordrede. Der er ingen tvivl om, at det ikke er en nem periode at være svineproducent i, men en del af dem holder skindet på næsen, siger Knud Kirkegaard, der dog også understreger, at en del af resultatet er båret af en konjunkturgevinst i form af prisstigning på de dyr, der går i stalden ved statustidspunktet. Denne gevinst beløb sig i 2022 til 1,6 millioner kr. 

- Det er et udtryk for, at stigningen i afregningsprisen er blevet ædt op af stigende foderudgifter, der steg med godt 30 procent svarende til 1.800 kr. per so. Det sætter sig helt naturligt i regnskabet, ligesom energipriserne blev fordoblet, og lønudgifterne steg meget året igennem, siger han.

Slagtegriseproducenternes fremgang bæres af planteavlen.

Resultatet for 19.000 producerede slagtegrise og 300 ha endte på 4,0 millioner kr. mod sidste års 2,5 millioner kr. Selve grisen holdt kun lige niveauet i kraft af konjunkturfremgang, medens de 300 ha står for fremgangen i kraft af planteavlernes store stigning i pris og til dels mængde. Der opleves i år ekstra store spredninger med baggrund i købsaftaler og fodring med eller uden eget korn.

- Også for 2023 ventes der yderligere fremgang for griseproducenter, om end årets første noteringsændringer desværre vender den forkerte vej og lægger pres på behovet for forbedrede bytteforhold senere på året, konkluderer Knud Kirkegaard.

 
 

Læs også