Fyns første færdiguddannede landmænd

De første fem landbrugselever har bestået deres afsluttende eksamen på Dalum Landbrugsskole.

Et nyt, stort hold færdiguddannede landmænd afslutter i disse dage deres landbrugsuddannelse på Dalum Landbrugsskole i Odense. De første fem lærlinge bestod i sidste uge deres afsluttende eksamen.

De nyuddannede landmænd går en spændende fremtid i møde. Landbruget står overfor en omfattende grøn omstilling, som for nogen betyder større og mere komplekse bedrifter, hvor højteknologi i endnu højere grad vinder indpas. Samtidig er der tendens til, at niche- og lokalproduktioner samt lokal afsætning vinder frem. Der er med andre ord mange muligheder for de nyuddannede landmænd.

I alt er 96 lærlinge nået til den afsluttende eksamen og kan fremover kalde sig landmænd. 30 har valgt uddannelsen EUX Landmand, som er en kombination af den traditionelle landbrugsuddannelse og en gymnasial eksamen.

Læs også