Står de danske landbrugere i startboksen, eller tøver de? På trods af ønsket om hastighed, er der mange overvejelser at gøre sig, før beslutningen om at rejse skov kan tages.
Af Eja Lund, ekspert i klima og vandmiljø i Velas
Der var engang en greve, der gerne ville have en allé af egetræer, plantet op langs vejen til slottet. Greven hidkaldte sin forvalter og sagde: Jeg vil gerne have en allé af egetræer. Forvalteren svarede: Jamen, hr greve, det tager mindst 100 år, før egetræerne er udvoksede. Greven så på sin forvalter og svarede: Hvad tøver De for?
Som et led i den grønne omstilling skal der plantes helt utrolig meget skov i Danmark: 250.000 hektar og det skal tilmed gå stærkt.
Tilskud til skovrejsning
Som en udløber af treparts-aftalen er der lagt op til, at tilskuddet til skovrejsning skal hæves til 72.500 kroner pr. hektar. Hvis ikke prisen på skovplanter stiger uforholdsmæssigt, vil dette beløb dække indkøb af planter og plantningen af disse.
Pt. er det hos Landbrugsstyrelsen og Klimaskovfonden, der kan søges tilskud til skovrejsning. Det er på lidt forskellige betingelser for at få et tilsagn til skovrejsning, men i bund og grund er det ikke det, der er afgørende. Det afgørende er, hvor dækningsbidraget fremover skal komme fra. Det dækningsbidrag, der før kom fra for eksempel den hvedemark, som skoven rejses på. Når den årlige indtægt fra arealerne ikke længere kommer fra salg af hvede, men landbrugeren i stedet skal vente mere end 20 år for at få en indtægt fra skovarealet.
Der er i den grønne trepart lagt op til, at det fortsat skal være muligt at modtage grundbetaling for de arealer, der rejses skov på. Men der var jo også grundbetaling på arealet med hvede.
Erstatninger for ændret arealanvendelse
I år er der åbnet for, at der kan søges en erstatning for permanent udtagning af landbrugsjord. Ifølge trepartsaftalen vil denne mulighed blive videreført næste år. Det beløb, der udbetales for at ekstensivere et areal permanent, svarer til de erstatninger, der kan opnås ved at tage lavbundsarealer ud af drift, det vil sige 82.500 kroner pr. hektar udtaget omdriftsjord og 35.500 kroner pr. hektar permanent græs. Dog kræver denne kombination af skovrejsning og permanent udtagning, at den pågældende kommune giver en udtalelse om, at det er en god idé at rejse skov på arealet.
En del af skovrejsningen skal finde sted for at beskytte grundvandet. Begrebet grundvandsparker er ligefrem opstået. De vandforsyninger, der ønsker at beskytte grundvandet gennem skovrejsning, kan give en erstatning for den ændrede arealanvendelse.
Alt sammen elementer, der skal med i overvejelserne, der inde i startboksen.
Det er et kompliceret regnestykke at få økonomien i skovrejsning til at gå op. Velas har udviklet et regneværktøj, hvor ejendomsspecifikke oplysninger kan medtages og de lokale muligheder inddrages, så beslutninger om at rejse skov kan tages på et mere oplyst grundlag.
Træer er geniale
Træer er geniale, fordi de optager CO2 fra luften og omdanner det til blade, ved og rødder. Det er muligt at opgøre skovens optag af CO2 ved hjælp at et prognose-skovprogram, der indeholder vækstkurver for de enkelte træarter.
Det er derfor, at de 250.000 hektar skov er så vigtige i den grønne omstilling af landbruget. Den CO2, som træerne optager, tæller med i Danmarks samlede klimaregnskab. Den optagne CO2 tæller selvfølgelig også med i ejendommens samlede klimaregnskab, selv om der skal større arealer til, før det kan ses af det klimaregnskab, der for eksempel afleveres i banken eller kreditforeningen.
Skovrejsning er ikke en ikke en måde at undgå en afgift på husdyr. Den nylig indgåede tre-partsaftale har ikke skovrejsning med som et virkemiddel, der direkte modregner afgiften på husdyr.
I trepartsaftalen beskrives, hvordan skovrejsningen er en måde at udtage landbrugsjord på, så kvælstofudledningerne fra landbrugsjorden standses. Derfor målrettes støtteordningerne til de områder, hvor vandmiljøet har størst behov for det, hvor kvælstofindsatsbehovet er størst. Det vil sige i områder, hvor regulering af markdriften ikke længere er muligt, uden at arealet braklægges.
Det er blandt andet i disse områder, at Danmarks grønne arealfond kommer til at tilbyde tilskudsordninger fra 2025 til at omlægge landbrugsjord til skov.
Overvejelser i ventetiden i startboksen
Ud over overvejelser om økonomi og klimaregnskab, er selve overvejelserne om, hvor skovarealet skal ligge og hvilken skov, der skal rejses, også meget vigtige at få taget hul på.
Ventetiden, ind til de trepartsaftalens udmøntes i konkrete ordninger, som landbrugere kan søge, kan bruges til at blive mere klar på dette.
Måske vil du have en skov til produktion af fremtidens byggematerialer? En skov med jagt som hovedformål? En skov, der giver levesteder til den meget omtalte biodiversitet? Måske en skov til rekreation og tilbud til den nærmeste by eller landsby om at kunne benytte?
Overvejelserne står i kø. Der er sådan set ikke så meget at tøve for.