Skovdyrkerne leverer rekordstærkt regnskab
Skovdyrkerne kom styrket igennem det seneste regnskabsår. Tallene viser overskud hos alle fem lokale skovdyrkerforeninger, og samlet set er der et plus på 6,5 millioner kroner, hvilket er rekord.
Det er samtidig første gang i tre år, at alle foreninger har sorte tal på bundlinjen, oplyser Skovdyrkerne i en pressemeddelelse.
- Råtræmarkedet var brandvarmt i 2020/2021, og skovningsaktiviteten var derfor usædvanlig høj. Samtidig vokser skovrejsning som forretningsområde – godt hjulpet på vej af statens tilskudsordninger og stor interesse for at plante træer mod klimaforandringer, lyder begrundelsen Skovdyrkernes årsberetning.
- Omvendt trækker flis- og juletræsmarkedet i den anden retning. Markedet for juletræer er kun lige på vej ud af mørket, og flispriserne er ramt af en nedadgående tendens, fremgår det.