Julen er som bekendt traditionernes fest. Det gælder også den årlige messe for hele juletræsbranchen, som altid afvikles den tredje torsdag i august.

Her sætter hele den europæiske pyntegrøntbranche, og samlet op mod 2.500 deltagere med tilknytning til branchen fra både ind- og udland, hinanden stævne på det idylliske messeområde på skovvejene ved Langesø Slot.

Selve programmet for dagen er som de tidligere år. Det vil igen være mulighed for at købe buffetmad, og blandt de faste programpunkter er kåringen af den danske mester i udkørsel af træ, samt den afsluttende konkurrence om årets flotteste juletræer.

Opadgående stemning

Adm. direktør for Langesø Slot Hans D. C. Berner forventer flere udstillere end sidste år, hvor afholdelsen stadig var præget af restriktioner omkring covid-19.

- Vi forventer flere udstillere – også blandt de udenlandske. Dels fordi vi ikke på samme måde skal forholde os i så stor stil til coronasmitten, men også fordi vi står midt i et vadested, hvor vi ikke rigtigt ved, hvilken vej juletræsproduktionen går.

- Messen er mødestedet for handlen. Mange vil komme på grund af netværket, og det er der, vi virkelig finder ud af, hvad der sker i branchen, siger han.

Ifølge Hans Berner har branchen de sidste år kæmpet med faldende priser. Han håber, der kommende stigende priser nu, hvor produktionen af juletræer er faldende.

Arealer med juletræer og klippegrønt

Det samlede areal med pyntegrønt andrager cirka 32.000 hektar, hvoraf 24.000 hektar udgøres af nordmannsgran til overvejende juletræer, mens de sidste 8.000 hektar udgøres af nobilis til helt overvejende klippegrøntproduktion. Skønsvis 80 procent af juletræer dyrkes på tidligere agerjord, mens resten kommer fra skovene. For klippegrøntet er det stort set modsat, idet 90 procent af klippegrøntet kommer fra skovene. Det danske areal med juletræer og klippegrønt har holdt sig nogenlunde konstant over en længere årrække.

Kilde: Danske juletræer

 

 

Danmark er med en årsproduktion på 11,5 millioner træer verdens næststørste juletræsproducent, kun overgået af Tyskland. Af disse eksporteres 10 millioner, og dermed er Danmark klodens største eksportland, når det gælder juletræer. Det sætter naturligvis den store specialmesse ved Langesø i et særligt perspektiv.

Fakta om Langesømessen

Dato: Torsdag den 18. august

Åbningstid: Klokken 9-17 

Sted: Langesø Gods, Langesøvej 144, 5462 Morud

Billetpris: 150 kroner inkl. katalog

Forplejning: Der kan købes frokostbillet i indgangen. Desuden salg af sandwich, pølser, kaffe mv. under hele messen

Aktiviteter: Udstillingsstande, demonstrationsparceller med kemisk ukrudtsbekæmpelse, kåring af »Årets juletræer«, DM i udkørsel mv.

Arrangør: Langesø Gods (www.langesoe.dk)

Udstillere 2022

Foreløbig udstillerliste pr. 2. august 2022

• Vikærslund

• Superpak / JB Smede

• Herbert Grote Verpackungstechnik

• Daka Danmark A/S

• Special Maskiner

• NOVANET Kunststoff GmbH

• WIRTGEN Denmark A/S

• Akkerup Planteskole I/S

• GLG Rental

• Egedal Maskinfabrik A/S

• ISUZU Danmark A/S

• CompacTree - Dansk Træemballage A/S

• Omme Lift

• SilvaTrees Danmark ApS

• Linddana A/S

• Robin Pepinieres

• KSM Maskinservice

• Toppii ApS

• Eco Log Försäljning AB

• ASM Østervang

• AGCO Danmark A/S

• Valtec Kolding

• J. Dyhr

• GeoMek ApS

• Evergreen Farm Co.

• Silva-Green ApS

• Lind & Kruse + Fransgård Maskinfabrik

• Green Chip A/S

• TEPA Slitdelar AB

• MO Implements

• Skovmek ApS

• Dansk Skoventreprenør Forening

• Knudsens Plantage

• Ponsse AB

• HAWE Energy Solutions

• SB Hydraulik

• Johansens Planteskole ApS

• HD2412

• Rottne Skovmaskiner

• Hermann Meyer KG + Birchmeier Sprühtechnik AG

• Dansk Skovkontor

• NDI Group

• Vinderup Maskiner

• Bredsgaard A/S

• Dansk Maskincenter

• Thorsen-Teknik

• AT Biler

• Madsen Trees

• Scanboiler

• Impetu

• Grønagergård Savværk

• TreePacker GmbH

• C. Reinhart

• Novatrees

• Højgaard Planteskole

• HD Nordic Trees A/S

• BioNutria Danmark

• Norsk Juletreservice AS

• Green Product A/S

• Meshpack GmbH

• Sønderup Maskinhandel A/S

• Forstplant

• Majland

• Kortegaards Planteskole

• YX Landbrug

• Levinsen

• Kirstineberg A/S

• Yara Danmark

• Naturstyrelsen Nordsjælland

• SH Christmastrees

• OK Benzin

• Polaris

• JUTEK

• Skærbæk Maskinforretning

• Semler Agro

• FairTrees

• HD Seed

• Tannen Paradies

• Twin Heat

• Texas

• Eurofins Agro Testing Denmark A/S

• Hjorthede Planteskole A/S

• Danske Juletræer

• Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning, K.U.