Tørken rammer ikke kun landmændenes afgrøder og sætter en stopper for bål og grillaftener. Også træerne i skoven lider.
Faktisk er fem millioner - eller hvad der svarer til godt halvdelen - af de nyplantede træer i landets private- og statsejede skove døde, skønner Jan Søndergaard, der er direktør i brancheforeningen Dansk Skovforening, ifølge DR Nyheder.
Brancheforeningen skønner, at genplantning af de nye træer kommer til at koste 20-40 millioner kroner, mens den manglende vækst i de større træer kommer til at koste mellem 60 og 100 millioner kroner.