Er robotter fremtiden i roedyrkningen?

Der er vist ingen, som er i tvivl om, at strukturudviklingen fortsætter med fuld styrke, og at der dermed sker ændringer i den teknologi og i de metoder, som benyttes i planteavlen. Og det sker særligt i sukkerroernes dyrkningsområde, hvor vi har landets største gennemsnitsbedrifter og den største udbredelse af RTK GPS.

Store bedrifter betyder store maskiner og dermed et højt marktryk, når der færdes i marken. For at kompensere for det og spare arbejdskraft, kan en udvikling være, at mindre førerløse enheder vil overtage opgaver, som ellers udføres af store maskiner.

Særligt i de operationer, som forudsætter stor præcision, og hvor rækker og/eller planternes nøjagtige position kan være af betydning for effekt og mulige besparelser.

Afprøves på to hektar

I 2019 har vi helt konkret to eksempler på det sidstnævnte, som bliver testet i roedyrkningen. 

Agrointelli Robotti, som er en mindre førerløs redskabsbærer, som afprøves i et konventionelt system, og Farmdroid, som er en enhed, der afprøves i økologiske dyrkningssystemer. Farmdroid sår de enkelte frø med en kendt position, og benytter den viden ved den senere mekaniske ukrudtsbekæmpelse.

Robotti vejer cirka 1500 kilo og er drevet af en lille dieselmotor. Fremdriften klares af 4 hydraulikmotorer – en i hvert hjulnav. Den har et normalt trepunktsophæng, så allerede kendte og markedsførte redskaber kan monteres. Arbejdsbredden er seks meter i den afprøvede version. Den kan styres fra en tablet.

I 2019 afprøves den på to hektar sukkerroer, som er sået ved Gundslev på Falster. Afprøvningen gennemføres af Agrointelli, som er den virksomhed, der har udviklet robotten, FMR Maskiner i Nykøbing Falster, som markedsfører robotten i Danmark, Agricenter Danmark ved Nordic Sugar samt NBR.

Ubegrænset kørsel

Afprøvningen tager udgangspunkt i den øgede præcision, der kan opnås ved en meget nøjagtig såning, og den vil udnytte, at enheden kan køre i afgrøden et ubegrænset antal gange.

Robotten skal derfor så, båndsprøjte og radrense afgrøden. I det endelige system forventes det, at den nøjagtige såning muliggør et meget smalt sprøjtebånd, og dermed en mulighed for at rense tæt til afgrøden. 

Alene besparelsen i ukrudtsmidler kan derved løbe op i 1.000-1.200 kroner pr. hektar. Og siden enheden er førerløs, kan den i princippet rense en afgrøde døgnet rundt.

Vi forventer, at en enhed vil være i stand til at passe 70-100 hektar sukkerroer. Alle parter er selvklart spændt på at se, hvorledes afprøvningen forløber. 

Derudover er der nogle lovgivningsmæssige forhold, som skal opdateres, og kommer det på plads, er det bestemt sandsynligt, at robotter kan finde anvendelse i roedyrkningen. Så svaret på spørgsmålet i indledningen kan nemt ende med at blive et ja.