Nordzucker imødeser to svære år
Godt 100 roedyrkere var samlet for at høre om fremtiden for sukkerroeproduktion i Danmark efter kvoterne blev sløjfet i oktober 2017.

Godt 100 roedyrkere var mødt op på sukkerfabrikken i Nykøbing Falster for at høre om fremtiden for sukkerproduktionen.
- Vurderingen er, at selv ikke de mest effektive sukkerproducerende lande i øjeblikket tjener penge på den aktuelle verdensmarkedspris, og vi må konstatere, at det ikke kan fortsætte på den måde.
Sådan lød det fra CMO i Nordzucker, Erik Bertelsen, da han på et møde på sukkerfabrikken i Nykøbing Falster fortalte godt 100 roedyrkere om den aktuelle situation på såvel verdensmarkedet som EU-markedet for sukker.
Nordzucker forventer at komme ud af det aktuelle regnskabsår med et sort nul, som Erik Bertelsen forklarede det, men medgav samtidig, at sukkerindustrien har sine udfordringer, også de kommende år efter kvoterne blev fjernet pr. 1. oktober 2017.
- Vi må tro på, at prisen stiger, så det også hænger sammen for jer, lød det videre fra Erik Bertelsen, der erkendte, at markedet er under ekstremt pres.

Virkelig godt ry
Konkurrencen om sukkermarkedet er stor, og prissætningen på det europæiske marked er svær. - I Nordzucker vil vi forsvare vores kernemarkeder og fastholde markedsandele, påpegede Erik Bertelsen og tilføjede:
- Nordzucker har en stærk position på såvel det europæiske som det oversøiske marked. Jeg tror på en ny balance på verdensmarkedet, men udsvingene i prisen vil fortsætte, da der nu er en større sammenhæng mellem verdensmarkedsprisen og prisen i EU.
Selv om der er udfordringer, kunne Erik Bertelsen også dele roser ud.
- Vi har i Danmark en stor og stolt tradition for eksport af sukker og effektiviteten i logistikkæden er stor. Årsagen er, at dansk sukker har et virkelig godt ry, kvaliteten er i orden, og det samme er logistikken, når vi skal have sukkeret ud af landet.

Næste uges udgave af LandbrugØst, uge 24-2018, indeholder meget mere fra mødet.