Sen såning koster udbytte for sukkerroedyrkerne

Vandmættet jord betyder, at vækstsæsonen for sukkerroerne bliver kort i år, og hver dag koster i udbytte.

I slutningen af april vurderes det teoretiske udbyttetab som følge af sen såning i størrelsesordenen 5-10 procent pr. dag. Arkivfoto
Mange steder i Danmark er jorden fortsat så vandmættet, at det her et godt stykke inde i april fortsat er svært at opnå et acceptabelt såbed, og det går blandt andet ud over sukkerroedyrkerne.
- Det er sen såning for sukkerroer. Og deres vækstsæson bliver kort og meget afgørende for udbyttet. Hver dag koster nu i udbyttet, må vi forvente, fortæller chefkonsulent Bo JM Secher fra Agricenter Danmark ved Nordic Sugar, der ud af de seneste 12 år kun kan huske to år med tilsvarende sen såning som i år.
- Det bliver i år et kompromis mellem et acceptabelt såbed kontra tab af udbytte ved sen såning, fastslår Bo JM Secher og tilføjer, at sukkerroerne absolut skal have højeste prioritet, når der kan sås.


Rekordudbytte i 2013

Bo JM Secher minder dog, at der i 2013 var rekordudbytte, selv om den gennemsnit-
lige sådato for sukkerroer var så sent som den 15. april.
- Etablering og fremspiring var langsom det år på grund af konstante, lave temperaturer i april og maj. Men i 2013 havde vi en god sommer og ideelle vækstbetingelser gennem efteråret, hvilket gav en god tilvækst, fortæller han.
- Vi havde, fortsætter han, samtidig gode temperaturforhold gennem november, december og januar, hvilket gjorde, at lagringstabet var minimalt. Det gennemsnitlige høstudbytte i 2013 var 12,8 tons polsukker pr. hektar, hvilket dengang var rekord.
Derfor afhænger det helt af vækstsæsonen om – eller hvor meget – den sene såning kos-
ter i udbytte.
- Frem til den 10. april er tabet pr. dag minimalt – cirka 0,5 procent i udbyttetab for hver dag, såningen udsættes. Men i slutningen af april er det teoretiske udbyttetab i størrelsesordenen 5-10 procent pr. dag, lyder det fra Bo JM Secher.
 

Læs også