Jens Erik Nielsen blev nødt til at sætte køerne ud på grund af ondt i hoften. Nu fortæller han sin historie på et informationsmøde om kosttilskud.
Torsdag den 8. oktober kan man høre den tidligere mælkeproducent Jens Erik Nielsen fra Randers fortælle om hvordan et slidsomt arbejde med 45 køer i bindestald i 2008 førte ham til valget mellem køerne eller helbredet.
- I 2008 stod jeg med valget mellem at investere i en løsdrift stald eller sætte køerne ud. Jeg valgte det sidste, på grund af min dårlige hofte, som generede rigtig meget, og jeg valgte i stedet at fortsætte med markbrug og kødkvæg. Det tog noget af belastningen fra hoften, men stadigvæk kunne jeg ikke gå længere ture, fortæller Jens Erik Nielsen.
Han er i dag 66 år gammel og kan nu se tilbage på en ti-årig periode med ondt i venstre hofte.
- Det var særlig slemt, når jeg gik. Efter et par kilometer kunne jeg næsten ikke flytte benene længere, og jeg kunne simpelthen ikke blive ved at gå, husker han.
Naturlige kosttilskud
For to år siden hørte hvordan kollegaen Erik Andersen fra Kjellerup ved hjælp af kosttilskud var blevet ubehaget i sine led kvit.
- Jeg vidste hvem Erik Andersen var, og på landskuet i 2018 snakkede jeg med Erik. Han fortalte hvordan nogle 100 procent naturlige kosttilskud fra Sundhedsshoppen havde hjulpet ham. Jeg fandt Sundhedsshoppens stand på Landskuet, og fik en snak med indehaveren af Sundhedsshoppen.
Indehaveren, Kirsten Bak Hansen, som har en professionsbachelor i sundhed og ernæring, anbefalede Jens Erik Nielsen at tage to produkter, Aktiv og Yumi, fire gange dagligt og efterfølgende ned på kun morgen og aften.
- Efter et par måneder mærkede jeg ikke noget til min hofte længere, og i dag har jeg ingen problemer med at gå 10 kilometer eller mere, fortæller Jens Erik.
Informationsmøde
I starten var den garvede landmand noget skeptisk for prisen.
- Jeg synes det var dyrt i starten, men det har været alle pengene værd, og i dag hvor jeg blot skal vedligeholde mine led, tager jeg kun to Aktiv og to Yumi om ugen, hvilket koster mig cirka 10 kroner om dagen for at være fri for at have ondt i hoften, og jeg er ikke længere begrænset af en slidt hofte, siger Jens Erik Nielsen, som på et informationsmøde den 8. oktober klokken 19.00 i Årslev ved Randers vil fortælle sin historie.
Man vil også kunne møde Inger Marie og hendes mand Anker Secher, fortælle om deres erfaringer med produkterne og selvfølgelig Kirsten Bak Hansen til et arrangement med foredrag, vidensdeling og rådgivning.
Arrangementet koster 50 kroner og tilmelding er nødvendig.
teba