Forskere tager utraditionelle midler i brug for at booste soens mælkeydelse: Øremærke og plantemikstur skal give 230.000 færre døde pattegrise
Hvert år dør mange pattegrise, fordi deres mødre ikke producerer nok mælk, men det vil forskere lave om på. De vil bruge et hightech øremærke til at advare landmændene i god tid til at sætte ind over for soen og tilbyde den plantemikstur.
Kniber det med flowet fra grisenes mælkebar - altså soens yver - er det noget, som forskere nu vil kurere med urtemikstur. Forudsætningen er, at et øremærke i god tid inden har advaret personalet om, at soen nok ikke giver så meget mælk, som den burde. Det vil spare antibiotika og døde grise, vurderer forskere fra Aarhus Universitet. Arkivfoto: Anne Wolfenberg
»Postpartum dysgalakti syndrom« (PDS).
Nej, det er ikke »sort snak«. Det lidt bøvlede navn er nemlig blot betegnelsen for, når søer producerer for lidt mælk. Og når det er tilfældet, går det selvsagt ud over pattegrisene, som vokser dårligere, risikerer at blive syge og dø.
Selvom det er vanskeligt at se på soen og for den sags skyld gøre noget ved det, er syndromet til gengæld temmelig udbredt hos danske søer. Op imod en tredjedel af danske søer, har faktisk syndromet ifølge adjunkt ved Aarhus Universitet Marianne Kaiser.
Men det vil forskeren og hendes kollegaer nu gøre noget ved.
Øremærke afslører for lidt mælk
- Man ser en stor andel af søer, der producerer mindre mælk end andre søer. Desværre er det ikke nemt at spotte symptomerne i tide, og store moderne bedrifter mangler redskaber til at overskue en stor mængde dyr på meget kort tid, fortæller projektleder Marianne Kaiser i en pressemeddelelse.
Samtidig gør hun dog opmærksom på, at hun tidligere har lavet forskning, der tyder på, at man kan se symptomer på PDS allerede inden søerne farer.
Derfor er hun nu trådt i spidsen for et projekt, hvor formålet er at udvikle et øremærke, der kan sende en advarsel til personalet, så de kan sætte ind så tidligt som muligt.
- Jo tidligere man behandler, des mindre bliver skaden nemlig, påpeger hun.
Måske kuk i gener eller immunsystem
Marianne Kaiser forklarer, at selvom PDS er et udbredt problem i Danmark, ved man endnu ikke, hvad der forårsager syndromet. Dog arbejder man med en række hypoteser for, hvad der udløser det:
- Vi har tre hypoteser. Det kan være arveligt betonet. Det kan være stressfaktorer, der svækker immunsystemet i overgangen fra soens drægtighed til, at den er i laktation, eller også kan det måske hænge sammen med skader i mave-tarm-kanalen – men alle disse ting kan faktisk også godt hænge sammen, fortæller hun.
- Vores immunstimulerende produkt er et udtræk af urter, som vi mener vil kunne behandle søerne, hvis PDS opdages på et tidligt stadie
Marianne Kaiser, adjunkt ved Aarhus Universitet
Men uanset årsagen kan PDS formentlig afsløres af et nyt diagnostisk system, som forskerne vil udvikle som en del af projektet. Tidligere studier har nemlig vist, at tidlige stadier af PDS kan afsløres af en ændring i søernes bevægelsesmønster, og det er det man vil udnytte til at forudsige PDS.
Øremærke afslører i tide
Til det vil man bruge et øremærke, som er i stand til at registrere selv de mindste bevægelser hos soen. Og det skal bruges til at udarbejde en algoritme, der kan bruges til at afsløre PDS i et meget tidligt stadie.
Tanken med dette er at kunne udvikle et system, der kan advare personalet om PDS på et meget tidligt tidspunkt, så kan man også begynde at forebygge på et langt tidligere tidspunkt end ellers.
Samtidig med udviklingen af øremærket, der skal forudsige PDS, vil forskerne også arbejde med alternativer til brug af antibiotika, når dyrene er syge. Det drejer sig dels om et immunstimulerende produkt med en betændelseshæmmende effekt, som man vil sammenligne med brugen af antibiotika.
Urter i stedet for antibiotika
- Vores immunstimulerende produkt er et udtræk af urter, som vi mener vil kunne behandle søerne, hvis PDS opdages på et tidligt stadie. Det kan både bidrage til, at søerne hurtigere kommer sig over PDS, og så hævdes det at være appetitstimulerende. Appetitstimulering er praktisk, da syge søer spiser mindre, hvilket i sig selv formodes at reducere mælkemængden, fortæller Marianne Kaiser.
Hun påpeger, at alternative behandlingsformer netop taler ind i en højaktuel dagsorden på dyrevelfærdsområdet. Nemlig brugen af antibiotika.
Ifølge forskerne hører PDS nemlig til blandt de hyppigst antibiotikabehandlede lidelser hos grise. Ifølge Aarhus Universitet udgør behandlingen af PDS nemlig så meget som en tredjedel af brugen af antibiotika i EU.
Halveret pattegrisedødelighed
Forskerne bag projektet forventer, at resultaterne ved fuld udbredelse, kan føre til en reduktion i brugen af 3.000 kg antibiotika aktivstoffer, mens de skadelige virkninger af PDS på pattegrisedødeligheden kan halveres – svarende til 230.000 færre døde pattegrise om året.
Forskerne forventer samtidigt, at den øgede sundhed og den lavere pattegrisedødelighed vil komme til at betyde en samlet årlig besparelse for svineproducenterne på 660 millioner kroner.
Projektet med navnet » Early detection and prevention of postpartum dysgalactia syndrome (PDS) without usage of antibiotic – SowSolution« (SowSo) har fået tilsagn om GUDP-støtte på 8 millioner kroner og forventes at være afsluttet i august 2027.
