Tvivlsom effekt af kampagnebreve om at sænke forbruget af antibiotika

Effekten af Fødevarestyrelsens målrettede kommunikation med breve via e-Boks til at understøtte målsætningen om at reducere antibiotikaforbruget, ser umiddelbart ikke ud til at have haft en positiv effekt. Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, om kampagnen har virket motiverende.

Der er gennem årene indført adskillige lovmæssige tiltag, der motiverer et lavt forbrug af antibiotika til grise, herunder forbud mod dyrlægers salg af medicin, obligatorisk sundhedsrådgivning i større besætninger, overvågning af forbruget i de enkelte besætninger i medicindatabasen VetStat og indførelse af en såkaldt »Gult Kort«-ordning.

I 2020 iværksatte Fødevarestyrelsen en kampagne for at involvere mere gennemsnitlige besætninger. Kampagnen bestod af breve udsendt i to udgaver afhængigt af, om besætningen havde et højt eller lavt antibiotikaforbrug i tredje kvartal 2019. Siden blev der udsendt opfølgende breve, der indeholdt oplysninger om, hvorvidt besætningerne havde haft et neutralt, stigende eller faldende antibiotikaforbrug i tredje kvartal 2020 i forhold til 2019. Den kampagne har forskere fra Aarhus Universitet nu evalueret.

- Kampagnen bestod af målrettet kommunikation til svineproducenter og praktiserende dyrlæger, som alle fik tilsendt breve via e-boks. Både landmænd og dyrlæger modtog to breve – det første i juni 2020 og det andet i november 2020. Formålet med kampagnen var at understøtte en sænkning af antibiotikaforbruget og samtidigt at anerkende de landmænd og dyrlæger, der allerede gjorde en indsats for at opnå et lavt antibiotikaforbrug, fortæller Hanne Kongsted fra Institut for Husdyrvidenskab, der er en af forskerne bag evalueringen, i en artikel fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

Positivt eller provokerende

I foråret 2021 gennemførte forskerne fra Aarhus Universitet så 20 kvalitative interviews med tilfældigt udvalgte svineproducenter, der både repræsenterede et antibiotikaforbrug over og under gennemsnittet.

På den baggrund kan de nu konkludere, at det er tvivlsomt, om kampagnens intention er nået.

- Nogle få af de interviewede var meget positive over for kampagnen, og tog godt imod en påmindelse om at gøre det bedre og arbejde mod et lavere forbrug, men flere kunne slet ikke huske kampagnen, da de blev kontaktet, og andre var meget negative, siger Hanne Kongsted og uddyber:

- Nogle fandt det provokerende at blive bedt om at reducere deres antibiotikaforbrug, når de allerede opfattede sig selv som dygtige svineproducenter. Især hvis de havde opfattelsen af, at de i forvejen lå meget lavt – og landmænd under Gult Kort-grænsen opfattede typisk deres forbrug som meget lavt.

Mere rådgivende dialog

I undersøgelsen konkluderes det endvidere, at den største gruppe af interviewpersoner umiddelbart var ligeglade med kampagnen eller opfattede den som nedladende. Det oplyses, at en del pointerede, at brevene ikke fortalte dem noget, de ikke vidste i forvejen. Andre betragtede informationen i brevene som ligegyldig med den begrundelse, at det ikke giver mening at sammenligne et forbrug i et kvartal i en besætning med forbruget i andre besætninger eller den samme besætning året før på grund af dynamikken i behovet for medicin afhængigt af den specifikke sygdomssituation.

Kun få af de interviewede oplyste, at de havde diskuteret kampagnen med deres besætningsdyrlæge, men Hanne Kongsted udtaler i artiklen, at mange af de interviewede producenter var konstruktive og åbne for samarbejde med myndigheder, og tilkendegav at de gerne ville deltage i en mere rådgivende dialog med Fødevarestyrelsen, for eksempel gennem rundbordssamtaler, der giver mulighed for en mere nuanceret tilgang til sagen.

Læs hele artiklen og find supplerende oplysninger på hjemmesiden for DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

Læs også