Fyn fri for PRRS: 398 CHR-numre er fri for PRRS nu

- 78 procent af besætningerne på Fyn er altså negative lige nu. Så det er lige til højrebenet at gå i gang med her, lød det fra Nicolai Rosager Weber fra Landbrug & Fødevarer, da der forleden var møde om sanering for PRRS på Fyn, Langeland og Ærø.

Svinekonsulent Bjarke Lassesen, Velas. Dyrlæge og chefkonsulent Nicolai Rosager Weber fra Landbrug & Fødevarer zoomede nærmere ind på indholdet i den nye bekendtgørelse og ikke mindst, hvordan PRRS-status ser ud på Fyn, da der blev afholdt møde om PRRS-sanering hos Velas i Vissenbjerg. Fotos: Camilla Bønløkke

Fynske svineproducenter, en række dyrlæger og andre interessenter var forleden samlet hos Velas i Vissenbjerg - og andre fulgte livestreamingen hjemme bag skærmene, til et møde om sanering for PRRS og muligheden for at holde Fyn, Langeland og Ærø fri for PRRS fremover.

Svinerådgiver Bjarke Lassesen fra Velas bød de omkring 50 deltagere velkommen og indledte kort med baggrunden for, at Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og Velas nu fokuserer på Fyn, som et aktuelt område for sanering.

- Udgangspunktet for det her er, at der er vedtaget en ny bekendtgørelse, hvor landet er delt op i en række områder. Fyn var oprindeligt delt op i seks delområder, men med så lidt PRRS der er tilbage på Fyn, blev vi hurtigt enige om, at det var mere rationelt at slå det sammen til ét møde, forklarede Bjarke Lassesen, som i øvrigt er valgt som den koordinerende tovholder for PRRS-indsatsen på Fyn.

Perspektiverne for fynsk svineproduktion

- Fyn er fin og PRRS på Fyn, synes jeg jo ikke, ser voldsomt slemt ud, når vi ser kortet. Det ligner da en opgave, vi kan løse.

Svineproducent og formand for Velas Svineudvalg, Martin Boe Madsen satte fokus på perspektiverne i en fynsk sanering og projektet, der ikke kun er til gavn for fynske svineproducenter, men et projekt der er til gavn for den samlede danske svinebranche.

Martin Boe Madsen glædede sig over, at så mange fynske producenter har fået testet deres besætninger, selvom det hidtil ikke har været et krav, før nu hvor besætningerne, ifølge den nye bekendtgørelse, skal være antistof-deklareret inden den 1. oktober 2023.

Flere fordele ved PRRS-fri produktion

Udover sundhed, dyrevelfærd og lavere antibiotikaforbrug som afgørende fordele ved at blive fri for PRRS pegede formanden også på produktionsøkonomien for den enkelte besætning.

- Vores bedrifter skal bare køre 100 procent hele tiden. Vi har ikke råd til at have de her dyk, når vi får nogle udbrud. Jo færre ting vi har, der kan florere i vores besætninger, jo mindre tror jeg også på, at vi vil se de her produktionsdyk. Det vil helt sikkert give en bedre produktionsøkonomi.

- Jeg tror på sigt, at afsætningen af kød til andre lande, det bliver bare nemmere, når vi i Danmark kan vise et grønt kort, lød det videre fra Martin Boe Madsen, der fremhævede samarbejde som alfa og omega for at nå målet.

Nye krav

Dyrlæge og chefkonsulent Nicolai Rosager Weber fra Landbrug & Fødevarer zoomede nærmere ind på indholdet i den nye bekendtgørelse og ikke mindst, hvordan PRRS-status ser ud på Fyn.

For det første betyder planen, at der i godt et år nu har været anmeldepligt, når der ude i besætningerne er set tegn på PRRS. Derudover er der nu, som før nævnt, krav om, at alle besætninger skal have en antistofdeklaration og undersøges inden den 1. oktober, hvor det er besætninger med over 10 søer eller 100 dyr totalt, der er omfattet af planen.

- Der har været nogle overvejelser om, hvor langt ned man skulle gå. Jo længere ned man går i størrelse, jo mere får man også fat i nogle rigtig svære besætninger såsom børnehaver med et par enkelte grise hist og pist. Vurderingen er smittemæssigt på nationalt plan, at når vi lægger grænsen her, så har vi fat i det, der er vigtigst, men det er klart, at hvis det viser sig, at det har betydning, så kan det være, at det bliver ændret, forklarede Nicolai Rosager Weber.

Chefkonsulenten fortalte videre, at der den 4. november kommer et nyt krav, der hedder klinisk deklaration, hvilket betyder, at alle CHR-numre, hvor der er en positiv PRRS-status, skal undersøges en gang om måneden af dyrlægen, som skal skrive under på, at der ikke er kliniske tegn på PRRS.

Desuden vil der komme en differentieret afregning, hvis der forefindes virus i en besætning, og så vil der længere fremme i tiden komme et lovkrav om virus-deklaration.

Status på Fyn

Den aktuelle status på Fyn er, at meget få besætninger er smittede. Mange er i gang med sanering, og der er en meget begrænset flytning af PRRS-positive grise til regionen.

I alt 92 sohold er negative og blot syv sohold er deklareret positive, mens ni er ukendte og seks under sanering. Under kategorien »vækstgrise«, der enten kan være en smågrisestald, slagtesvin, en stald med 7-30 kg’s grise eller en karantæne, er der 277 besætninger, der er deklareret negative, 40 der er positive, 35 ukendte og otte under sanering. Endelig er der 29 negative integrerede besætninger, fire positive og seks integrerede besætninger med ukendt status.

- 78 procent af besætningerne på Fyn er altså negative lige nu. Så det er lige til højrebenet at gå i gang med her, for det er faktisk langt størstedelen af de her over 500 CHR-numre, der er fri for PRRS. Det vidste vi altså først, da vi begyndte at få undersøgt alle besætningerne, lød det fra Nicolai Rosager Weber.

Læs mere om Danmark saneres for PRRS

En samlet dansk svinebranche er gået sammen om en national plan for at reducere forekomsten af PRRS blandt danske grise. Men hvad er det egentlig, og er det muligt helt at udrydde den smitsomme sygdom?

Læs mere her

Læs også