Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bedt forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab undersøge, hvad den stigende sodødelighed i Danmark skyldes. Første del af projektet er netop afsluttet.
I danske sobesætninger har man gennem en årrække konstateret en stigning i dødeligheden hos søer.
Derfor har forskere fra Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet i et nyt notat, der er en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, undersøgt sodødeligheden i såvel økologiske som konventionelle produktionssystemer.