Danish Crown vil investere i nye svinestalde
Med det klare formål at sætte gang i byggeriet af nye stalde til slagtegrise i Danmark har Danish Crown etableret en ramme på 200 millioner kroner, som selskabets andelshavere kan låne.
SVIN Efterspørgslen på dansk grisekød er rekordhøj, og derfor tager Danish Crown nu et nyt værktøj i brug for at understøtte byggeri af nye slagtegrisestalde. Koncernen giver nu sine ejere mulighed for at låne penge af deres eget selskab til byggeri af nye stalde.
- Det er en kendsgerning, at flere af vores ejere gerne vil bygge, men har svært ved at skaffe den nødvendig finansiering. Derfor har vi lavet en model, hvor man kan låne med sikkerhed i de kommende års efterbetaling, og som på den ene side har en rimelig rente, men omvendt har en hård afdragsprofil. Det kan kun vi gøre, fordi vi har det marked, som vi har i øjeblikket, og fordi udsigterne for de næste par år er bedre, end vi har set længe, fortæller Nicolaj Nørgaard, der er direktør for Ejerservice i Danish Crown i en pressemeddelelse.
Andelshaverne kan låne 650 kroner for hver stiplads de etablerer. Det vil i langt de fleste tilfælde svare til mellem 20 og 25 procent af den samlede pris for at bygge en ny stald. Lånet tilbagebetales over restbetalingen og afhængigt af tidspunktet for opstart af produktion, vil det skulle betales tilbage over to eller tre år.
Danish Crown har allokeret 200 millioner kroner til formålet. Hvis alle pengene kommer ud og arbejde, vil der blive bygget nye stalde til en årlig produktion af 1,2 millioner slagtegrise.
Lånene tilbydes alle andelshavere efter først til mølle-princippet, dog skal byggeriet være startet senest seks måneder efter, Danish Crown har givet tilsagn, ellers bortfalder lånetilsagnet.
- Det er en helt ny model for finansiering, som i mine øjne særligt vil være attraktiv for dygtige landmænd, der allerede har bevist, at de kan drive deres produktion effektivt, men endnu ikke har fået oparbejdet tilstrækkelig kapital til selv at kunne løfte byggeriet af en ny stald. Samtidig vil det formentlig også være en attraktiv model for nogle af de landmænd, der i dag fokuserer 100 procent på produktion af smågrise, slutter Nicolaj Nørgaard.