Når man kigger på økonomi, så er der umiddelbart tre dele af sagen. Den ene del er, at ejeren sætter sig sammen med økonomikonsulenten, og så prøver de på bedste måde at få lavet et budget, der gør, at den samlede virksomhed kommer til at hænge sammen.

Samtidig er der nogle prisrelationer ude i verden, som er nogle af de vilkår, vi arbejder under, og så har vi det, som ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen valgte at sætte mest fokus på, da VKST i sidste uge holdt årsmøde for svineproducenter. Det er nemlig den økonomi, der foregår ude på staldgangen, hvor der skal laves noget dækningsbidrag og hvor der er staldkapacitet, som skal udnyttes bedst muligt.

Fremgangen presser staldkapaciteten

Ifølge Tove Goldbeck Jensen har vi en avlsfremgang i soholdet, der i løbet af de sidste 10 år er steget fra 26 til 33 grise pr. årsso.

- De stiger simpelthen stille og roligt med 0,7 grise pr. år, og det giver behov for flere ammesøer og dermed for flere farestier, det giver lavere fravænningsvægt, og det giver pres på smågrisestalden. Og hvis man ser lidt videre og regner på det, så har vi faktisk behov for rent teoretisk at bygge en ekstra sektion klimastald hvert sjette år.

Et problem, der ifølge konsulenten kunne løses ved en hurtigere tilvækst hos smågrisene, så de kunne indhente avlsfremgangen.

- Det er den fremgang, der gør en 10 års gennemgang af staldanlægget relevant. Der er simpelthen behov for at følge med og få staldanlægget optimeret. For der er jo en grund til, at vi har bygget sektioneret. Det er jo i forventning om, at det giver det bedste produktionsresultat, påpegede Tove Goldbeck Jensen, der fortsatte:

- Man kan godt gå på kompromis med tingene i en periode og presse flere dyr ind i stalden, men på et eller andet tidspunkt så vipper biologien. Det er bare ikke altid, vi kan regne ud, hvornår den vipper, men man skal i hvert fald nok opdage, når den vipper.

Tilvæksten flytter på sig

En anden ting, der påvirker staldkapaciteten, er den daglige tilvækst. Ifølge konsulenten er der desværre ikke set samme fremgang på den kant.

- Vi har nærmest vænnet os til, at tilvæksten ikke har rokket sig ud af stedet de sidste 10 år. Den er steget med 10 gram dagligt, så det var nærmest blevet sådan en vane, at det med tilvækst, det fokuserer vi ikke så meget på. I stedet har vi fokuseret på noget foderforbrug, så vi kan få lavet grisen billigst muligt. Men det der så heldigvis er sket, det er, at det ser ud til, at det nu rykker, selvom vi ikke helt ved hvorfor, påpegede konsulenten.

- Man kan godt gå på kompromis med tingene i en periode, og presse flere dyr ind i stalden, men på et eller andet tidspunkt, så vipper biologien

Tove Goldbeck Jensen, ledelseskonsulent, VKST

På lærredet tonede tilvækstkurven frem med en opadgående retning.

- En tredjedel af besætningerne hos VKST ligger på over 1.000 gram tilvækst og et foderforbrug, der tilsvarende er kommet med ned. Det betyder jo så lige pludselig, at vi igen kan få rykket på at få produceret nogle flere grise i vores staldsystem, lød det fra Tove Goldbeck Jensen, der påpegede, at man med 100 gram tilvækst godt kan producere 0,45 grise mere pr. stiplads.

- Så snupper man fem års avlsfremgang på den konto der.

Potentiale på staldgangen

Med udgangspunkt i et eksempel på en produktion der præsterer 34 grise pr. årsso i et sohold på 700 årssøer med smågrise og slagtesvin kom konsulenten endvidere frem til, at der med den rette indsats og motivation fra alle medarbejdere i alle staldafsnit, ligger adskillige kroner gemt til bundlinjen.

- Hvis lederen for stalden bliver på kontoret og regner, så er det jer på staldgangen der lige pludselig har aben med at få producerede resultater og få fundet de gode ting, så produktionen kommer til at fungere bedre. I skal ud at passe grise, men i skal også ud at tjene penge og lave et godt økonomisk resultat, påpegede hun overfor de 250 deltagere ved årsmødet.

Ifølge konsulenten er der alene i poltestalden et stort potentiale. Hun vurderer, at der er en tendens til, at vi lidt glemmer poltene, når vi skal bygge stalde, selvom det egentlig er besætningens fremtid, det handler om.

- Jeg ved ikke, hvor meget I tænker på det i dagligdagen, men Erik Larsen (formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, red.) fortæller os jo hvert år på svinekongressen, at Danbred laver en avlsfremgang på 12-14 kroner pr. slagtesvin. Hvis vi ganger den igennem, den øvelse I laver på jeres polte, ved lige at lave det rigtigt, det betyder rent faktisk tæt på 300.000 kroner pr. år i sådan en enhed med 700 søer plus slagtesvin.