bannerPos

L&F vil køre erstatningssag på 500.000 kroner for veganer-indtrængning

Det var denne ejendom, personer fra Veganerpartiet gik ind i maj i år. Veganernes besøg betød, at ejer af ejendommen Jørgen Kjørup i første omgang mistede besætningens sundhedsstatus, og det fik betydning for afregningsprisen.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
17-09-2019 05:59
Inden for de kommende måneder vil de personer fra Veganerpartiet, som trængte ind på en svineejendom på Falster og optog video, blive mødt med et erstatningskrav på 500.000 kroner.

Følg debatten på Facebook:

Sagen om veganeres ulovlige indtrængning på en svineejendom på Falster tilbage i maj måned er langt fra overstået.

I en sponseret artikel med medfølgende video fra Landbrug &Fødevarer, hos det i forvejen L&F-ejede medie Landbrugsavisen, lyder det således, at »landets mest erfarne advokat på området er sat på sagen«, og man vil kræve en erstatning på 500.000 kroner.

I teksten i den sponserede artikel forklarer ejeren af svineejendommen, Jørgen Kjørup, hvordan L&F har hjulpet ham. I videoen forklarer veterinærpolitisk chef i L&F, Per Olsen, hvordan organisationen har håndteret sagen og bakket landmanden op, siden man på sociale medier i en weekend i maj blev bekendt med sagen.

Til Effektivt Landbrug lyder det fra Per Olsen, at man fra L&F har skullet gøre tabet op, før man har kunnet indlede en erstatningssag på vegne af Jørgen Kjørup.

- Det bliver cirka 500.000 kroner. Sagen er ikke anlagt endnu, men vi er i gang med det. Vi er ved at komme frem til det endelige beløb. Tabet skyldes først og fremmest, at han fik betinget SPF-status på sine dyr og dermed en ringere værdi for dyrene.

- Derudover har der selvfølgelig været nogle omkostninger til analyser og dyrlæger, hvor man har skullet finde ud af, om der har været smitte eller ej, siger Per Olsen.

Fra Per Olsen lyder det, at erstatningssagen bliver anlagt inden for de næste måneder.
 

Følg Effektivt Landbrug på Facebook
 

Voldsomt beløb for at åbne en ulåst dør

Veganerpartiets stifter Henrik Vindfeldt, som var en af de personer, som uden hensyntagen til reglerne for smittebeskyttelse trængte ind på ejendommen, og optog en video, som blev udsendt live på Veganerpartiets Facebook-side, fortæller, at han undrer sig over erstatningsbeløbets størrelse.

- Lad os sige, at det var naboens søn, der havde været ude at lege og havde åbnet den dør der. Så skyldte han også 500.000 kroner. Det er mærkeligt, at vi har nogle døre ude i samfundet – altså den var ikke låst eller noget, der var ikke noget skilt – at hvis man åbner den, så skylder man lige pludselig 500.000 kroner, siger Henrik Vindfeldt.

Fra Veganerpartiets frontfigur lyder det, at han har været afhørt af politiet i sagen.

- De spurgte bare, hvad jeg lavede dernede og hvordan og hvorledes. Jeg fortalte bare, hvordan min oplevelse var. Og jeg har tiltro til retssystemet.

Fortryder du nu, at du gik ind?

- Jeg synes, at det er vigtigt at få fortalt den her historie. Blandt andet i forhold til smittefaren, der er for resten af folk ude i samfundet. Forholdene er altså ikke i overensstemmelse med lovgivningen. Det er der også andre aktivister, der har vist, siger Henrik Vindfeldt.

Han henviser blandt andet til, at de grønne DAKA-spande med døde grise ikke var lukket tæt.

- Og i den video som de har lagt op (på Landbrugsavisen.dk, red.) spoler du frem til 21 sekunder, så kan man se, at den dag de er fremme at filme, der er skraldespandene åbne og dyrene hænger ud. Selv der har de ikke styr på lovgivningen, siger Henrik Vindfeldt.

I baggrunden af skærmen kan man rigtig nok se to åbne grønne spande. Det nærmere indhold af spandene kan man dog ikke tydeligt fastslå.
 

Angreb på hele erhvervet

I juni måned lagde Jørgen Kjørup ikke skjul på, at han fandt det meget krænkende, at personer fra Veganerpartiet var trængt ind på hans ejendom for at optage en video. Han fortalte, at han intet havde at skjule.

- Jeg kender intet til dem. Har ingen relationer til dem. Jeg aner simpelthen ikke hvorfor.

- Men det her er jo meget krænkende. Det er ulovlig indtrængning på privat grund, sagde Jørgen Kjørup, der i alt har en produktion på 2.400 søer fra to forskellige ejendomme på Falster.

Formand for L&F Svineproduktion Erik Larsen talte med store bogstaver efter indtrængningen i juni:

- Det her opfatter jeg ikke som angreb på den enkelte. Det er et angreb på hele erhvervet. Jeg kan helt klart sige, at fra L&F Svineproduktions side tager vi håndfast fat om de her sager, sagde Erik Larsen.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35

Landboforening sender 1,2 millioner kroner tilbage til medlemmerne

Alle medlemmer i Østjysk Landboforening kan se frem til en rabat på 70 procent af det samlede kontingent.

Vi skal stå fast, men ikke grave os ned

Det tjener vores interesser bedst, at vi demonstrerer, at vi tager omverdenens bekymring alvorligt, og at vi bestræber os på at holde forbruget af glyphosat nede, skriver Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.

Sælg kvien og malk koen en omgang mere

Først i slutningen af anden laktation begynder en ko at give overskud. Derfor vil det ofte kunne betale sig at satse på en laktation mere til de gamle køer frem for at sætte nye ind, vurderer økonomikonsulent.

Offentligheden vildledt om pesticidfund

En historie i flere medier om næsten en fordobling af antallet af boringer med fund af pesticider bygger på manipulation af datamaterialet, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

Østjysk Landboforening sender 1,2 millioner kroner tilbage til medlemmerne

Når Østjysk Landboforenings medlemmer om få dage modtager den årlige opkrævning, vil den være væsentligt mindre, end den plejer. Alle medlemmer kan se frem til en rabat på 70 procent af det samlede kontingent.

Svinenoteringen står stille

Efter sidste uges stigning er denne uges svinenotering uændret 13,80 kroner for grise, mens sonoteringen stiger med 20 øre til kroner.

Svinenotering fortsat på 13,80 kroner

De danske svinepriser står stille i øjeblikket.

Derfor skal du sige nej til målrettede efterafgrøder

De målrettede efterafgrøder er et indgreb i den faglige frihed. Det er virkningsløst, og det belaster klimaet i form af mere CO2. Og så er det ulovligt, skriver Vagn Lundsteen.
Side 1 af 1751 (35014 artikler)Prev1234567174917501751Next