Nord-West-noteringen fortsætter himmelflugten

Den tyske smågrisenotering, Nord-West-noteringen steg mandag med tre euro til 66 euro, mens noteringen for 8-kilos grise steg med to euro til 43,40 euro. I næste uge er udsigt til mere af samme skuffe.

Efter den tyske slagtesvinenotering har nået to euro pr. kilogram, fortsætter også smågrisenoteringerne med delvis kraftige prisstigninger. Efterspørgslen er stor, og udbuddet er langt fra at være tilstrækkeligt til at dække slagtesvineproducenternes høje efterspørgsel. Derudover eksporterer Holland flere og flere smågrise til Spanien, hvilket øger underskuddet på det tyske marked. Det skriver Danske Svineproducenter i en markedsorientering.

På det tyske slagtesvinemarked anbefaler nogle omsætterne p.t at udnytte det nuværende prisniveau og at levere slagteklare grise så snart som muligt til slagteriet. Man ved godt, at vi vil komme til at mangle nogle slagtedage i forbindelse med jul og nytår. Desuden plejer slagteriernes efterspørgsel at falde allerede nogle få uger før jul. Derfor er det ikke usandsynligt, at den tyske slagtesvinenotering vil give lidt efter i løbet af december/januar måned.

På kødmarkedet er hele slagtekroppen steget med ca. 12 cent (ca. 89 øre) i forrige slagteuge. Den prisdrivende faktor er ikke længere kun eksporten til Kina, men også den stigende efterspørgsel på det europæiske hjemmemarked i forbindelse med jul. I Kina gav de gennemsnitlige grisepriser lidt efter i de seneste uger. Desuden skal man være klar over, at europæisk grisekød ikke længere kan afskibes til Kina i tide til det kinesiske nytårsfest. Ikke desto mindre går alle markedseksperter ud fra, at efterspørgslen i Asien vil blive på højt niveau – også efter det kinesiske nytårsfest. 

Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen i næste uge vil stige med yderligere 3.5 euro til 69,50 euro. Det svarer til 555 danske kroner inklusiv vægtregulering.

Læs også