bannerPos

Slagtesvinenoteringen holder niveau

Den nuværende notering på 10,50 kr.. er 90 øre mnindre end på samme tidspunkt sidste år.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
09-07-2020 13:35
Noteringen for slagtesvin bliver ikke ændret til den kommende uge, og vil derfor fortsat være på 10,50 kroner, oplyser Danish Crown.

Det europæiske marked for grisekød er mere eller mindre underdrejet. Indkøberne i spotmarkedet er generelt tilbageholdende, og køber kun lige de mængder de skal bruge fra uge til uge, fordi der er rigeligt med kød i markedet. Det oplyser Danish Crown i en markedsorientering.

- Forbruget i Europa er virkelig lavt i øjeblikket. Det er en kombination af en drastisk nedgang i salget i Tyskland, fordi forbrugerne lige nu fravælger grisekødet, og et lavere forbrug i det sydlige Europa, hvor der ikke er den samme aktivitet i turistbranchen som normalt på den her årstid, der presser markedet. Vi har heldigvis et stabilt salg til vores faste kunder, og så begyndte vi allerede for flere uger siden at fokusere benhårdt på at løfte eksporten ud af Europa, fortæller global salgsdirektør i Danish Crown Pork, Lars Albertsen.

På tværs af Europa er der en enorm usikkerhed omkring udviklingen i de kommende uger og måneder, fordi der er opstået en pukkel af levende grise i Tyskland og Holland som følge af nedlukningen af Europas største slagteri for næsten tre uger siden.

- Umiddelbart er vi et godt sted lige nu. Vores brede afsætning gør, at vi har en pæn efterspørgsel lige nu, og vi mærker en stor tillid fra kunderne rundt omkring i verden, så derfor kan vi i relativ høj grad holde os ude af det ragnarok, der hersker i Europa lige nu, siger Lars Albertsen.

Til landene udenfor Europa er der i øjeblikket et rigtigt godt salg til Japan og en jævn afskibning til Kina.    

hka
 

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.

Underskud af sukker

Prisen for sukker går op for tiden. Det skyldes først og fremmest en underskudsproduktion af sukker, set i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Det begynder således efterhånden at lysne for producenter af sukkerroer, der ser ud til at få mere i pris for deres produktion end det var situationen tidligere på året.

Ukrainsk afgrødehøst slår ny rekord

Ifølge det ukrainske konsulentbureau ProAgro vil den samlede ukrainske afgrødeproduktion slå nye historiske rekorder i år. Endnu en dårlig nyhed for afgrødeproducenter i den vestlige del af Europa.
Side 1 af 1892 (37822 artikler)Prev1234567189018911892Next