Seges Svineproduktion og Landbrugsstyrelsen inviterer nu til et online seminar (webinar) rettet mod dig, der har fået tilsagn om tilskud til farestier til løse søer i 2018, men ikke er kommet i gang med projektet endnu.

Ønsker du at ændre i dit projekt, men er usikker på reglerne? Har du behov for vejledning i den nye viden om indretning og brug af farestier til løse søer? Vil du være med til at højne dyrevelfærden i svinebedrifter?

På webinaret vil Landbrugsstyrelsen blandt andet fortælle om mulighederne for at ændre i tilsagn og om andre krav. Derudover deler Seges Svineproduktion nyeste viden inden for indretning og brug af farestier til løse søer og giver faglig inspiration.

Deltag online eller fysisk

Du deltager i webinaret hjemmefra via din egen computer, telefon eller tablet. Når du tilmelder dig webinaret, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret.

Webinaret foregår tirsdag den 24. september klokken 13-15. Det er gratis at deltage i webinaret, men det er nødvendigt, at du tilmelder dig via landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Du kan også deltage i arrangementet fysisk ved at komme til Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N.

Få svar på dine spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du med fordel sende dem forud for webinaret. Du sender spørgsmålene ved at klikke på det link, der står angivet i din tilmeldingskvittering. Spørgsmål sendes senest mandag den 16. september.

Du vil få alt materiale, som Landbrugsstyrelsen og Seges Svineproduktion bruger til webinaret, fremsendt dagen før.

Det er også muligt at stille spørgsmål løbende under webinaret.

Se mere om arrangementet via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

cab

Svin