Klovproblemer kan føre til mange andre fysiske problemer for søerne. Klovbeskæring behøver imidlertid ikke at være så kompliceret, og tiltaget kan forebygge mange skader, påpeger en svinekonsulent.
- Søerne er den vigtigste ressource, man har i smågriseproduktionen – næst efter medarbejderne, og det er dyrt at udskifte dem for tidligt.
I nyhedsbrevet »Trynekontakten« gør svinekonsulent Nikolaj Stidsen fra Velas det klart, hvorfor det er vigtigt at passe godt på søerne og gøre en indsats for, at de kun sættes ud, fordi man har en ny, der kan producere bedre, og ikke fordi den nuværende har fysiske problemer.