bannerPos

Mælkekøling: - Forøg køleeffekten og spar el

Mælk skal som bekendt køles hurtigt efter malkning. Og helst med mindst muligt forbrug af el. Det er der råd for.

AF: JACOB LUND-LARSEN

CHEFREDAKTØR
30-10-2020 21:03
I mange tilfælde kan køleeffekten på forkølesystemet øges, vurderer energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S. Herved sænker man elforbruget til kølingen, og samtidig øger man anlæggets samlede kølekapacitet.

Tager det for lang tid at få mælken kølet, eller er den for varm, når den afleveres i køletanken? Så er der behov for at øge effekten på dit køleanlæg.

Sådan lyder opfordringen til landets mælkeproducenter fra Gunnar Schmidt, der er energi- og teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik I/S i Herning.

- Ved at øge køleeffekten på forkølesystemet øges køleanlæggets samlede køleydelse og sænker samtidig elforbruget til køling.

- Dertil kommer, at optimering af forkølesystemet jævnligt kan foretages for en lavere investering end udskiftning af selve køleanlægget, pointerer energi- og teknikrådgiveren.

Krav til køling af mælk

Mælk skal som bekendt køles hurtigt efter malkning. Og helst med mindst muligt forbrug af el.

- Har man en malkestald, skal mælken være nedkølet til 4°C senest 2 timer efter afslutningen af malkningen. Ved malkning med robotter skal mælken være færdigkølet til 4°C, når det pumpes i mælkekøletanken, påpeger Gunnar Schmidt.

Ved at lede mælken igennem en forkøler, som består af enten en pladekøler eller en rørkøler, hvor der samtidig ledes brøndvand igennem, kan man fjerne en betydelig del af mælkens varmeenergi.

Energirådgiveren tilføjer, at der er tale om en kølemetode, som kun bruger en brøkdel el til kølingen sammenlignet med mekanisk køling. Vandet, som bruges til køleprocessen, genbruges f.eks. også til drikkevand mv., nævner han.

Stor gennemstrømning er afgørende

Ifølge Gunnar Schmidt har mange malkekvægs­besætninger i dag etableret forkøling. Men hans erfaring fra praksis er, at der er stor forskel på den andel af mælkens varme, som forkøleprocessen fjerner. 

- Den faktor, der har størst betydning for en energieffektiv forkøling, er en stor vandgen­nem­strøm­ning med koldt vand igennem forkølesystemet, samtidig med mælkepumpen kører, forklarer rådgiveren.

Han anbefaler, at vandydelsen på kølevandssystemet er mindst 2 liter vand pr. liter mælk og gerne 2,5 liter.

- På mange forkøleanlæg er vandydelsen betydeligt lavere, begrænset af f.eks. en for lav beholderkapacitet til opsamling og genbrug af kølevandet eller pga. for lille pumpeydelse til cirkulering af kølevandet i vandforsyningsslangerne i kostalden.

Øg køleeffekten

I mange tilfælde kan køleeffekten på forkølesystemet øges, vurderer Gunnar Schmidt. Herved sænker man elforbruget til kølingen, og samtidig øger man anlæggets samlede kølekapacitet.

- Et godt forkøleanlæg kan reducere mælkens temperatur til 5-6°C over temperaturen på det indgående kølevand, vurderer Gunnar Schmidt.

Hvis kølevandet er 7°C, vil mælkens temperatur efter forkøling altså i et godt fungerende anlæg være 13–14°C. Det vil sige, at mere end halvdelen af mælkens varmeenergi er fjernet.

- Her vil der være forskel på sommer og vinter, hvor temperaturen på brøndvandet om vinter typisk er på 7–8° C ligger den mange steder noget højere om sommeren, ofte over 10°C, pointerer energirådgiveren.

Optimering af forkøling med vand

Gunnar Schmidt forklarer samtidig, at forkølesystemets køleeffekt kan øges på forskellig vis.

- Man kan f.eks. opsætte en større varmeveksler til forkølesystemet, eller sætte to i serieforbindelse.

Det er også en mulighed at etablere større opsamlingskapacitet til kølevand og øge vandydelsen hen over varmeveksleren, ligesom man kan øge vandcirkulationen i jordslangerne under stalden.

Endelig påpeger rådgiveren, at man kan vælge at ombygge forkølesystemet fra køling med vand fra jordslangerne under stalden, til brug af kølevand direkte fra vandforsyningen, hvor kølevandet opsamlet i en beholder og efterfølgende genbruges.

- De forskellige køleleverandører har hver deres foretrukne fremgangsmåder til løsning af den enkelte køleopgave. Når man indhenter tilbud, forhør da gerne om hvilken af de tilbudte løsninger, der vil resultere i det laveste elforbrug til mælkekølingen, råder Gunnar Schmidt, energi- og teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik I/S i Herning.

Eksempel
Nu-drift: Forkølesystemet sænker mælketemperaturen fra 37–26 °C.
Efter udskiftning af forkøleren er mælkens temperatur efter forkølingen cirka 14°C.

 

Uden forkøling

Forkøling,  37 à 26°C

Forkøling, 37à 14°C

Årlig mælkemængde

1.000.000 kg

1.000.000 kg

1.000.000 kg

Mælkemængde / malkning, v. 2 x malkning / dag

1.370 kg

1.370 kg

1.370 kg

Energimængde til køling / malkning

49,5 kWh

49,5 kWh

49,5 kWh

Forkøling, energimængde fjernes

0 kWh

16,5 kWh

34,5 kWh

Rest til kølemaskine

49,5 kWh

33 kWh

15 kWh

Elforbrug til køling pr malkning, mindst

14,1 kWh

9,4 kWh

4,3 kWh

Elforbruget er beregnet på et traditionelt kølesystem (direkte fordampning), uden varmegenvinding. Forkøling sparer el-energi og reducerer behovet for køleeffekt på kølemaskinen.

 

jll@effektivtlandbrug.dk

telefon 63 38 25 48

Nye tilskudsmuligheder til energioptimering på landbrugsbedrifter

I første kvartal af 2021 bliver det igen muligt at søge tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag i virksomheder. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens nye erhvervspulje, som afsætter 605 millioner kroner i tilskud til energieffektiviseringer i det kommende år.

Vandets pH betyder overraskende meget for midlernes effekt

- Det er en øjenåbner at se, hvad regulering af sprøjtevandets hårdhed betyder for virkning af midlerne. Det kan for eksempel reducere forbruget af glyphosat, fortæller planteavlskonsulent Bente Andersen.

Vores klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.
Side 1 af 1984 (39678 artikler)Prev1234567198219831984Next