Landmand udvikler mobile grisestalde, der resulterer i lavere kvælstofbelastning

Kvælstofbelastningen i et mobilt staldsystem til grisen er, konkluderer forskere, mindre end i økologiske farefolde, blandt andet fordi gødningen fordeles mere jævnt i jorden.

Der blandt grisene i projektet været få tilfælde af sygdom, en lav forekomst af diarre og en lav dødelighed, og smågrisene har ikke haft brug for medicinsk zink. Arkivfoto I projektet er 150 grise flere gange dagligt flyttet i et mobilt anlæg til nyt græs, så de har mulighed for at udforske og søge efter føde i jorden. Samtidig har de i vognen foder og tør halm at ligge i. Foto: SV-AR I forsøget har grisene kunnet dække op til 30-40 procent af deres energi- og proteinbehov ved at æde græs eller andre foderafgrøder på marken, forklarer forskerne bag. Foto: SV-AR

Der er flere fordele for både grise, miljø og landmænd ved at flytte grise rundt på marken i et mobilt staldanlæg.

Det konkluderes nu, efter at resultaterne af projektet »Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften«, er offentliggjort.

I projektet er videreudviklet og testet et mobilt anlæg, som er designet af landmanden Hans Henrik Thomsen. Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt belastningen af miljøet og udnyttelsen af næringsstoffer i planteproduktion, oplyser Landbrugsstyrelsen.

Daglig flyttedag

I projektet er 150 grise flere gange dagligt flyttet i et mobilt anlæg til nyt græs, så de har mulighed for at udforske og søge efter føde i jorden. Samtidig har de i vognen foder og tør halm at ligge i.

Grisene benytter sig af at kunne være ude hele året, og projektet viser, at de tilsyneladende er mere ude end økologiske grise i stalde med udeareal. Det viser adfærden hos et repræsentativt udsnit af cirka 5.200 grise i løbet af projektet, der har kørt i 4 år.

- I vores forsøg har grise kunnet dække op til 30-40 procent af deres energi- og proteinbehov ved at æde græs eller andre foderafgrøder på marken, forklarer seniorforsker Anne Grete Kongsted, AU.

Samtidig har der blandt grisene i projektet været få tilfælde af sygdom, en lav forekomst af diarre og en lav dødelighed, og smågrisene har ikke haft brug for medicinsk zink.

Lavere kvælstofbelastning

Kvælstofbelastningen i det mobile system er, konkluderer forskerne, mindre end i økologiske farefolde, blandt andet fordi gødningen fordeles mere jævnt i jorden.

- Udvaskningen kan mindskes yderligere ved at øge arealet pr. gris ved hyppige flytninger, forklarer seniorforsker Ib Sillebak Kristensen, AU.

Grisene indarbejder delvist deres gødning i jorden, og derfor forventes en lav fordampning af ammoniak.

I projektet har efterafgrøder desuden vist en kraftig og imponerende vækst, der dokumenterer et højt niveau af næringsstoffer efter grisene. Forslag til efterafgrødeblandinger, der vil kunne benyttes på marker med mobile grise, er udarbejdet i projektet.

En mulig vej frem

At have grise i mobile anlæg er lovende og viser en mulig vej fremad, men der skal skabes mere erfaring i praksis, lyder det fra forskerne.

- Det er interessant, hvis vi kan nå frem til et system, som både tilgodeser dyrenes naturlige behov og instinkter, og samtidig er miljømæssigt forsvarligt og økonomisk realiserbart for landmanden.

- Integreres systemet på planteavlsbedrifter, forventes det også at kunne binde mere kulstof og levere næringsstoffer og højere udbytter, konstaterer projektleder Lone Andreasen fra Økologisk Landsforening.

6,4 millioner i støtte

Projektet »Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften« er afviklet i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020. Det har fået 6.427.587 kroner i støtte af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen.

Deltagerne i projektet er Hallundbjerg, Vanggaard Staldmontage, Domino, Aarhus Universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Friland A/S og Økologisk Landsforening.

Læs også