Hvornår bør efterafgrøder destrueres?

En hel del forhold spiller ind, når man skal afgøre det optimale tidspunkt for destruktion af ens efterafgrøder. – Det er både jordtype, efterafgrødeart og placering i landet, påpeger Seges.

- Ved nedpløjning af efterafgrøder om efteråret på lerjord i tørre områder får man en større eftervirkning af kvælstof end ved nedpløjning om foråret, påpeger Seges. Ved høj risiko for udvaskning på sandjord i nedbørsrige områder bør man vente med at pløje eller på anden måde destruerer efterafgrøden til foråret.

Hvornår nedpløjning eller nedmuldning bør finde sted afhænger dels af jordtypen og hvilke efterafgrødearter, man har sået. Men også i høj grad af nedbøren.

Det fastslår Seges, der peger på vinternedbøren som en afgørende faktor.

- Jo større vinternedbøren er, jo større er afstrømningen af vand og dermed nitratkvælstof fra jorden.

Måske skal man vente

Derfor bør man ved høj risiko for udvaskning på sandjord i nedbørsrige områder vente med at pløje eller på anden måde nedmulde efterafgrøden til foråret.

Omvendt ved lavere risiko for udvaskning på lerjord i nedbørsfattige områder kan man med fordel destruere efterafgrøden efter fristen i efteråret.

Afstrømningen og udvaskningen af kvælstof er tilsvarende også større, jo mere sandet jorden er.

Derfor gælder igen, at man ved høj risiko for udvaskning bør vente med at pløje eller nedmulde efterafgrøden til foråret.

Og ved lavere risiko for udvaskning kan man med fordel gøre det efter fristen i efteråret. Det gælder også for ikke-vinterfaste arter som især honningurt og gul sennep, fordi nedpløjning/nedmuldning fremmer frigørelse af kvælstof fra efterafgrøden.

Sandjorde

Ved nedpløjning eller nedmuldning på sandjord om foråret får man en større eftervirkning af kvælstof til gavn for afgrøden og dermed besparelse i indkøbt gødning samt en mindre kvælstofudvaskning.

- Ved nedpløjning om efteråret på lerjord i tørre områder får man en større eftervirkning af kvælstof end ved nedpløjning om foråret. Det gælder især for efterafgrøder af græs. Effekten på udvaskningen er den samme, påpeger Seges.

Ved nedpløjning om foråret på lerjord i nedbørsrige områder i Jylland – bortset fra Djursland - får man samme eftervirkning ved pløjning eller nedmuldning efterår og forår, men større effekt på udvaskningen ved nedpløjning om foråret.

Hvis man erfaringsvis kan lave et godt såbed efter forårspløjning, bør dette foretrækkes.

Overvintrende efterafgrøde

På sandjord specielt i nedbørsrige egne som Syd- og Vestjylland skal man vælge vinterfaste efterafgrødearter, som man først nedpløjer om foråret. Ved nedpløjning om efteråret er der risiko for efterfølgende udvaskning af kvælstof.

På lerjord i nedbørsfattige egne, hvilket vil sige det sydlige Sjælland og Lolland-Falster samt Storebæltsområdet, kan man derimod vælge en efterafgrødeart, som ikke er vinterfast eller nedmulde efterafgrøden i efteråret fra 20. oktober.

Hvis man vælger en overvintrende efterafgrøde, og først nedmulder den om foråret, kan den optage en del af det kvælstof, der ellers vil være tilgængeligt for den næste afgrøde. På denne måde kan der opstå en negativ eftervirkning af efterafgrøden.

På lerjord med middelnedbør på Sjælland, Fyn samt Øst- og Nordjylland vælges mere vinterfaste arter, og nedpløjning bør ske sent efterår eller tidligt forår, mens man i nedbørsrige områder bør vente med nedpløjning til om foråret, hvis forårspløjning er muligt på arealerne.

Nedvisning

Mange benytter glyphosat til nedvisning af efterafgrøder, men det er vigtigt, at vurdere behovet for at anvende glyphosat i efterafgrøden.

- Glyphosat bør kun anvendes, hvor der er rodukrudt eller meget græsukrudt, understreger Seges.

Ved pløjning giver det ikke mening at nedvisne efterafgrøden alene med det formål at få den til at falde sammen.

Læs også