Afregningsmodel matcher medlemmernes behov

Hos Vestjyllands Andel har man også måttet tilpasse sig de højaktuelle prisstigninger på energimarkedet.

- Som de fleste har bemærket, har den globale forsyningssituation betydet prisstigninger på en lang række råvarer. Det har givet mulighed for at sælge afgrøder af kommende høst til attraktive priser, men det har også medvirket til markante prisstigninger på energimarkedet. Derfor har vi til i år tilpasset vores takster for tørring og transport, så de afspejler vores øgede omkostninger til håndteringen, fortæller Anders Svendsen, trader i Vestjyllands Andel.

Samtidig forklarer han, at grovvareselskabet har oplevet en markant stigning i antallet af kornsælgere.

- Vi glæder os over, at så mange landmænd vælger at sælge deres afgrøder til os, og vi erfarer, at vi har en afregningsmodel, som er afstemt efter vores medlemmers behov. Derfor er vores øvrige betingelser de samme, som de var ved sidste års høst, siger Anders Svendsen.

 

Læs også