Ny virksomhed med fokus på tagdug til staldbygninger

Birger Borngräber har etableret egen virksomhed, Norcover ApS, for at komme tilbage til rødderne, hvor det hele begyndte for snart 20 år siden.

Tagdugen reflekterer meget af solens lys direkte ud i rummet, og derved begrænser det hvide tag klimaforandringerne. Foto: Elin Borngräber

Den nye virksomhed Norcover ApS leverer løsninger med tagdug til landbrugsstalde, maskinhaller og overdækninger til gylletanke. Norcover vil gerne tage en plads på scenen i landbruget og arbejde målrettet på øge kendskabet til at bygge med tagdug, omfanget af den viden og faglighed er samlet hos Norcover.

Norcover er i gang med at eksekvere den strategiplan, der skal løfte Norcover-brandet, som i sidste ende skal sikre forretningsplanen. Sammen med en række meget erfarne og trofaste samarbejdspartnere – deres viden og erfaringer er meget vigtig for virksomheden.

- Det kommer til at kræve en masse benarbejde, men det er vi selvfølgelig klar til, siger Birger Borngräber.

Fordelene med tagdug

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har et ønske om at komme mere »ud i marken«, hvor jeg har den tætte dialog med kunder og leverandører. Det er som at komme »back to basic«, hvor jeg startede for snart 20 år siden. Så nu ser jeg frem til at komme ud og besøge kunderne, siger Birger Borngräber.

- Alle vores bygninger er af høj standard, vi gør især opmærksom på fordelene ved at bygge med tagdug, uddyber han.

I en staldbygning med tagdug gennemstrømmer der op til 85 procent af dagslyset, og luftstrømningen er med til at reducere ophobning af varmluft og luftfugtighed. Tagdugen er modstandsdygtig overfor UV-stråling, og dens lyse farve gør, at den reflekterer sollyset, og det reducerer temperaturen i stalden. Det påvirker koen og minimerer risikoen for varmestress.

Birger Borngräber understreger, at han fortsat produktudvikler til at optimere i forhold til energiforbrug til drift i stalden og i forhold til opførelses pris og opførelsestid. Stalden er designet til bedre trivsel i besætningen, en bedre sundhedstilstand og en højere ydeevne, som er med til at øge bundlinjen for landmanden.

Læs også