Styrelse klar med energipulje

Energistyrelsen lancerer en tilskudspulje på 640 millioner kroner i 2024.

Landbrug og virksomheder har igen i 2024 mulighed for at søge om tilskud til investeringer i tiltag der reducerer det samlede energiforbrug. Afhængig af hvilken type virksomhed du er, har du mulighed for at opnå et tilsagn på 30-50 procent i tilskud set i forhold til den samlede investering.

- Er du landbrug og går med en drøm at implementere direkte såning, har du nu mulighed for at søge om tilskud til din investering i en såmaskine der kan gennemføre dit tiltag, fortæller Karen Feddersen, CEO i KF Miljø ApS.

- Det er også muligt at søge om tilskud til udfasning af en varmekilde der anvender fossilt brændsel, halm, naturgas eller lignende og som anvendes til opvarmning af eksempelvis en stald, lager, produktionshal eller lignende. Med en varmekilde der enten har en forbedret udnyttelseseffekt eller eksempelvis er en varmepumpe, tilføjer hun

Energitilskuddet udgøres af 0,10 kroner pr. sparet kWh og regnes over levetid af investeringen som er fastsat af Energistyrelsen. Energistyrelsen giver også tilskud pr. ton CO2, som indlagres ved det gennemførte projekt, lyder det.

Ansøgninger behandles løbende som de sendes ind til Energistyrelsen og puljen lukker for ansøgninger den 1. november 2024.

Projektperiode er to år. Og man kan sætte gang i sit projekt, så snart der foreligger en kvitteringsskrivelse fra Energistyrelsen for fremsendt ansøgning.

Læs også