Det rette silovalg sikrer bedriftens korn og foderstoffer
Optimal opbevaring af råvarer kræver planlægning og rigtigt valg af silo-leverandør, lyder det fra branchemand.
Der er mange skadevoldere, som kan ødelægge råvarerne i siloen, så det gælder om at træffe forebyggende valg og vælge det rigtige anlæg, lyder det fra BM Silo i Tvis ved Holstebro.
Korn og foderstoffer skal opbevares på den bedst tænkelige måde for at undgå unødigt spild, der vil belaste bedriftens økonomi unødvendigt. Der er nemlig mange skadevoldere, som kan ødelægge råvarerne i siloen, så det gælder om at træffe forebyggende valg.
- Det er indlysende, at man bør sikre, at rotter og mus ikke kan komme til råvarerne. Og man bør også sikre råvarerne mod fugle, der er en stor smittekilde til forskellige skadevoldere, som for eksempel mykotoksiner og andre svampe, der skabes i »hotspots« omkring ekskrementerne.
Herudover er insektangreb af kornsnudebiller, møl, mider og støvlus faktorer, der skal tages med i valg af siloanlæg, opfordrer Knud Rughave, der er salgs- og marketingchef hos BM Silo i Tvis ved Holstebro.
EU-krav skal opfyldes
Der findes naturligvis en del forskellige muligheder, når det gælder valg af silo. Og der opstår vilkårligt en masse spørgsmål, der skal tages hensyn til i beslutningsprocessen.
- Men først og fremmest skal man følge gældende love og forordninger, pointerer Knud Rughave og henviser til EU-Kommissionens forordning nr. 68/2013, som foreskriver krav til foderudstyr og opbevaring.
Af forordningen fremgår det blandt andet, at: »Faciliteter, udstyr, beholdere, kasser og køretøjer til tilvirkning og opbevaring af foderstoffer og deres umiddelbare omgivelser skal holdes rene, og der skal gennemføres effektive programmer til bekæmpelse af skadegørere«.
- Man skal, som bruger, kunne redegøre for, hvordan man holder sit anlæg rent og fri for skadegørere, hvis der kommer kontrolbesøg. Desuden foreskriver forordningen at: »Faciliteternes og udstyrets grundplan, udformning, udførelse og dimensioner skal være således: a) at det er muligt at foretage tilfredsstillende rengøring og/eller desinficering, b) at risikoen for fejl minimeres med henblik på at undgå forurening, krydsforurening og generelt enhver uheldig indvirkning på produkternes sikkerhed og kvalitet«.
- Mulighed for rengøring af siloer og anlæg bør altså spille en stor rolle i de løsninger, der vælges, fastslår BM Silo-manden.
Husk CE-mærkning
Men også andre normer bør ifølge silofirmaet spille ind ved valg af silo. Det gælder f.eks. EU-standarden SS-EN 1090, som er del af maskindirektivet, der beskriver hvilke regler, en konstruktion i stål og aluminium skal følge under udvikling, produktion og montage for at blive CE-godkendt.
- EN-1090 trådte i kraft 1.juli 2014, og efter den dato er det ikke længere lovligt at sælge siloer med en stålkonstruktion i Danmark eller andre EU-lande uden CE-mærkning. Det er derfor en god ide at sikre sig, at siloerne i projektet har den nødvendige CE-mærkning.
Ifølge Knud Rughave er det en fordel at vælge siloer, hvor der kan leveres dokumenterede statiske beregner på silokonstruktionen.
- De statiske beregner er en dokumentation for konstruktionens holdbarhed under forskellige forhold, som for eksempel maksimal vægtfylde og påvirkninger under ekstreme forhold som storm, snetryk og jordskælv.
Tjek fladerne
Ved valg af silo er det også en god ide at se på de indvendige flader i silovæggen.
- En glat inderside er alt andet lige meget nemmere at rengøre end en ru, og dermed er risikoen for spredning af mykotoksiner og andre svampe samt forskellige skadedyr reduceret betydeligt. I en silo med ru indersider er risikoen, for at gammelt foder og mel bliver tilbage i siloen, overhængende. Hvis man skal følge EU-forordningen, er det en god ide at undgå siloer med ru indersider, pointerer Knud Rughave.
Han peger også på, at man skal være opmærksom på, at spånplade som silovæg ikke er optimalt, når det gælder reduktion eller smitte med mykotoksiner.
- Spånpladerne optager svampene og smitter ved genfyldning og har desuden en tendens til at mørne over tid. Spånplader er samtidigt vanskelige at rengøre og må, med de nævnte forbehold, derfor betragtes som et uegnet materiale i moderne siloløsninger, lyder vurderingen.
Hvad med pladsen?
Knud Rughave fremhæver desuden, at runde siloer i glasfiber eller stål normalt leveres komplette med relativt store fragtomkostninger til følge.
- De egner sig bedst til udendørs opstilling, da tilpasning til et bestående hus naturligt kan være en udfordring. Mange glasfibersiloer tilbyder op til 70 graders udløb, men kan ikke tilbydes med omrøring, nævner han, og fortsætter:
- Modulopbyggede siloer skal samles, så der skal naturligvis beregnes montagetid. Til gengæld er fragtomkostningerne meget lave. Opbygning i firkantede moduler betyder, at siloerne kan tilpasses til montage indendørs, og pladsudnyttelsen er ofte mere optimal end ved runde siloer.
Reducerer brodannelse
Knud Rughave forklarer, at modulopbyggede siloer typisk tilbydes med 45 og 60 graders udløb.
- Moderne modulsiloer har runde hjørner i udløbet, der er med til at reducerer risikoen for brodannelse og sikrer et godt flow i materialet. Firkantede modulopbyggede siloer giver flere muligheder for specielle løsninger i forhold til tragtens udformning, siger han.
Som eksempel kan man, til særlig dårligt skridende materialer som melfoder, vælge en tragt med omrører og sneglebund, så brodannelser undgås.
- Siloer opstillet i foderlader, og som fyldes med tankbil, skal have et stort, rent filter med tilstrækkelig størrelse/luftkapacitet, så fyldning sker uden risiko for overtryk i siloen. Her bør vælges løsninger, hvor filteret nemt kan tømmes, anbefaler Knud Rughave.
Værdifuld dataopsamling fra siloen
Ifølge salgs- og marketingchef hos BM Silo, Knud Rughave, er det en god idé at samle data fra sine siloer, så man løbende kan se, hvordan råvarerne har det.
- Her tænkes specielt på vægt- eller niveaumåling, fugtighed og temperatur, der er rigtigt gode data at samle ind. Data kan bruges til at dokumentere foderets eller råvarernes tilstand før, under og efter materialet er lagt i siloen.
- Ændringer i temperatur eller i fugtighed indikerer, at der sker forandringer i materialet – som måske kræver en handling, som for eksempel beluftning eller omplacering af materialet. Det giver også en god fornemmelse af temperaturen på færdigfoder levet til siloen.
- Er foderet for varmt, mistes vigtige næringsstoffer, som kan påvirke tilvækst og sundhed i dyrene. Varme kan også føre til svampedannelser, som måske vil påvirke tilvækst og dødelighed. Vejeceller på siloen giver vished for at den rette mængde foder er leveret, pointerer silospecialisten.
Vigtig dokumentation
Knud Rughave peger afslutningsvis på, at vægt, temperatur og fugt er værdifulde oplysninger, der kan bruges til dokumentation i forbindelse med egenkontrol, som er et krav i Foderhygiejneforordningen artikel 6, 7 og bilag II.
Knud Rughave minder om, at der skal udføres såkaldt HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points). Og han tilføjer, at Fødevareforordningens art. 3, nr. 15 beskriver følgende: »Sporbarhed: muligheden for at kunne spore og følge en fødevare, et foder, et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller et stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder gennem alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled«.
- Det er derfor vigtigt, at egenkontrol og dokumentation er til stede, hvis der kommer kontrol. Og her kan opsamling af data være helt afgørende, slutter han.
l-l
