Min gode grund til at være landmand: Familie og arbejdsliv i balance

Af Karina Bjørn, Seges 

Der er ingen, der siger de ord, som de sidder der med formiddagskaffen ved spisebordet. 

Alligevel er det det, man tænker. At det var kærlighed ved første blik, da Majbritt og Nikolaj Mølgård Nielsen mødtes på Lomborg Efterskole for over 20 år siden. 

Og det var ellers ikke lige det, Majbritt havde skrevet ind i de ungdommelige fremtidsplaner. 

- Jeg var sikker på én ting: Jeg skulle ikke have en landmand, griner hun. 

Men hun blev klogere, for Nikolaj skulle det være. Og en fremtid med ham var en fremtid på landet. Det slog han fast. Urokkeligt som et egetræ. 

- Jeg er født ind i det her fag, og jeg har aldrig villet andet. Fra jeg kunne gå, tog jeg gummistøvlerne på og gik med min far ud, og jeg elskede at sidde i traktoren. Derfor har jeg altid sagt, at jeg skulle være landmand og hjem og have gården, fortæller 38-årige Nikolaj, der blev selvstændig landmand i 2007 og i dag har 11 fuldtidsansatte på gården Nørremark i Lemvig, hvor der er gang i både mink, mælk og mark. 

Far er altid i nærheden

Egentligt mener han ikke, at han kan forklare, hvorfor det er så fedt at være landmand. Det er mest af alt en følelse, lyder det. Alligevel går det ret godt, da han først kommer i gang. 

Friheden og alsidigheden altafgørende. Dyr og maskiner har han altid været vild med. Samarbejdet med de dygtige kolleger er en gave for ham.

Han elsker at se noget gro. Og så den helt store fordel: 

- Det, at familielivet og arbejdslivet er i så god balance, er utroligt vigtigt.  Selvom jeg arbejder meget, så er jeg altid lige ved siden af, hvis der er brug for mig. Og på den måde føler jeg ikke, at jeg går glip af noget, forklarer Nikolaj og fortsætter: 

- Jeg kan altid tage til et arrangement med børnene, og de kan altid komme med far på arbejde, hvis de har lyst til det. Det giver virkelig meget – for os alle. 

- Det giver en kæmpe tryghed, at Nikolaj altid er tæt på, og vi ses jo mange gange i løbet af en dag, supplerer Majbritt smilende. 

Madmor med mere

Majbritt hjælper i dag til på bedriften, hvor hun er madmor, blæksprutte, lyttende ører og meget mere. Også hos hende er livet på landet gået i blodet.  

- Her er bare en ro, som er svær at beskrive. Og så er der styrke og forståelse. Det er så dejligt, at børnene vokser op i nærhed og får et klart billede af »fra jord til bord«. Og så er det vigtigt for mig, at vi er sammen om det hele, forklarer hun, mens hun nusser datterens tæer og smører en chokolademad. De to tvillinger, Elisabeth og Frederik på fem år blev nemlig hentet tidligt i dag.  

Søger tilbage

Og Nikolaj ved godt, at han er en heldig mand. Som han selv oplevede det hos både forældre og bedsteforældrene, sikrer fruen i huset, at både familie og medarbejdere har det godt. 

- Det er et kæmpe plus, og hun er en uundværlig tovholder, der binder tingene sammen. Det er helt sikkert også en af grundene til, at vores medarbejdere bliver her længe, og at eleverne ofte søger tilbage. Vi går meget op i, at de skal føle sig som en del af familien, at vi har fælles måltider og oplevelser, og at de i det hele taget har gode vilkår. Og det er uden tvivl primært Majbritts fortjeneste, mener han. Stolt og taknemmelig, tydeligvis.