Branchedirektør: - Maskinhandleren er udfordret på brugt

En analyse af medlemmerne i Dansk Maskinhandlerforening viser, at brugtlagrene er steget med fire millioner kroner i gennemsnit det seneste regnskabsår. Det bekymrer branchedirektøren for foreningen.

En større nøgletalsundersøgelse blandt 116 medlemmer af Dansk Maskinhandlerforening viser en stigende bruttofortjeneste på 1,7 procent til 12,3 millioner kroner for regnskabsåret 2018, og det primære resultat var også positivt og blev for 2018 på 1,6 millioner kroner.

Men undersøgelsen viser også, at brugtlagrene blandt de 116 medlemsvirksomheder er steget med fire millioner kroner fra 20 til 24 millioner kroner, og det bekymrer branchedirektøren for Dansk Maskinhandlerforening (DM), Klaus Nissen.

- Ikke alene er brugtlageret steget med fire millioner kroner i regnskabsåret 2018, men liggetiden pr. brugtenhed er også længere og traktorerne og redskaberne er dyrere i dag end tidligere. Stykantallet er cirka det samme, men tallene er bekymrende for branchen, og det er en strømpil for markedet lige nu.

- Det bekymrer mig også meget, at afsætningen af brugte traktorer og redskaber udenfor landets grænser falder, og det er specielt de østeuropæiske lande, som afsætter færre maskiner, forklarer direktøren.

Han forklarer det med, at markedet i dag er skruet anderledes sammen. For eksempel er det væsentligt billigere i dag at få finansieret sin nye traktor. En række fordelagtige tilbud fra importørerne strømmer ind på markedet, blandt andet nulrentetilbud, hvor første afdrag forfalder om et år, leasingtilbud og operationelle leasingtilbud, hvor man betaler for den tid maskinen er i drift, tilbud som appellerer til at købe nyt.

Nye markeder er svære

- Vi kan sammenligne det med bilbranchen, der sprøjter nye biler ud på markedet, hvor det ikke kan betale sig at købe en brugt bil mere på grund af fordelagtige finansieringstilbud, - det samme ser vi i vores branche, påpeger han.

- Markedet i Østeuropa for brugte maskiner er sandet til og det skyldes i høj grad de store statstilskud, der ydes til landmænd, når der købes nyt udstyr. Kigger vi på markederne længere væk, er efterspørgsel typisk mindre maskiner, som vores medlemmer ikke har meget af på lager, blandt andet små traktorer og mindre redskaber, siger han.

- Og jo længere væk vi kommer, jo sværere bliver det at sælge vores brugte maskiner, det skyldes typisk, at vi ikke har de maskiner, som efterspørges længere væk, forklarer han.

Fælles udfordring

- Det er klart, at importørerne har interesse i at sælge nyt og øge deres markedsandele, men det giver maskinhandleren en brugt- og likviditetsudfordring, som branchen har en fælles udfordring i at få løst.

- Jo mere end maskinhandler binder op i brugt, jo mindre likviditet har maskinhandleren til at sælge nyt for. Så det er jo en fælles udfordring mellem importørerne og maskinhandlerne, siger branchedirektøren.

- Den klassiske maskinhandler vil være udfordret, hvor et stort cash flow og likviditet går hånd i hånd, men der vil stadig være plads til den klassiske maskinhandler, som kører ud søndag aften for at svejse på en fuldfodervogn.

Klaus Nissen, branchedirektør i Dansk Maskinhandlerforening

Han foreslår en symbiose mellem importørerne og maskinhandlerne for at løse de fælles udfordringer.

Dansk Maskinhandlerforening har 125 aktive medlemmer, der tilsammen har 182 udsalgssteder. Branchen er inde i en konsolidering, hvor fullline-forhandlerne bliver større og større.

- Den klassiske maskinhandler vil være udfordret, hvor et stort cash flow og likviditet går hånd i hånd, men der vil stadig være plads til den klassiske maskinhandler, som kører ud søndag aften for at svejse på en fuldfodervogn, påpeger Klaus Nissen.

per@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 20 25 10 37

Læs også