Når den nye forstander, Jakob Autzen, kigger på Nordjyllands Landbrugsskole som helhed, ønsker han ikke at lave meget om, men at udvikle det, der allerede er skabt.

- Jeg har stor respekt for skolens historie og den indsats de tidligere forstandere har gjort for at skabe en landbrugsskole, der matcher tiden, fortæller han.

For Jakob handler den fortsatte udvikling af skolen i høj grad om tre ting. At tiltrække flere elever til skolen, at videreudvikle mulighederne for uddannelse og også at være en del af elevernes liv, den dag de har fået beviset i hånden og hverdagen på skolen er slut.

En skole, der skal fortælle den gode historie

Sidste år indgik skolen i Lundbæk et samarbejde med Tech Collage, Morsø Landbrugsskole, Agri Nord, NF Plus og LandboNord. Et samarbejde med det fælles mål at have 100 flere landmandsuddannede om tre år.

Det initiativ er den nye forstander klar fortaler for og en af de måder han mener, at kunne tiltrække flere unge til skolen er, at skolen bliver endnu mere synlig, blandt andet ved at blive bedre til at fortælle de gode historier.

Jakob Autzen fornemmer, at mange har fået øjnene op for landbrugets mange uddannelsesmuligheder, men erkender også, at landbruget for nogle stadig har et lidt negativt ry.

- Vi skal som skole og uddannelsesinstitution være endnu bedre til at fortælle de gode historier. Vi har så mange af dem og fortæller også nogle, men det er et sted, der skal lægges endnu større fokus, fortæller Jakob Autzen, som ikke mener det er en opgave, skolen skal løse alene.

- Landmændene skal selv gøre noget. De skal åbne op og vise, hvad de laver. Heldigvis er mange, især de yngre, allerede enormt gode til det, men der skal flere med, siger forstanderen.

Historierne skal ikke bare deles blandt folk på landet, men ud på folkeskolerne og ind i byerne.

- Der skal ikke sidde en uddannelsesvejleder, der ikke ved, hvem vi er. Det vil jeg være garant for, siger Jakob Autzen.

En skole med plads til alle

En af hans passioner for skolen og måske i lige så høj grad en værdi som menneske, er også at få en endnu større bredde af elever med.

- Det har skolen været godt til, men jeg mener man kan gøre mere. Jeg vil gerne stå for, at Lundbæk er en skole, der kan rumme alle, vi må ikke holde nogen ude. Kigger man ud i samfundet, er der jo ikke kun brug for en type mennesker, så derfor er vi som skole nødt til at have bredden med, fortæller forstanderen

- Det handler om åbenhed og at alle har noget at bidrage med. Nogle af de elever vi får, har måske ikke haft det lige nemt. Nogle er skoletrætte og det at se dem blomstre op, giver så helt enormt meget tilbage, forklarer forstanderen.

En skole, som uddanner det samfundet efterspørger

Jakob Autzen er meget bevist om, at en landbrugsskole i dag ikke kun skal uddanne unge mennesker til køer og grise, men at en landbrugsuddannelse skal være meget bredere.

- Vi skal uddanne elever til en meget bredere vifte. Se bare så meget, der sker med bioraffinering af græs, hvor man bruger proteinet til foder og restproduktet til biogas. Det er en meget specialiseret produktionsform og derfor kunne man i fremtiden forestille sig, at skolen skal tilbyde flere specialer, for eksempel indenfor bioraffinering - og det er helt sikkert ikke det eneste. Vi skal også have nogle elever, som forstår at udnytte det data vi får, for eksempel dem som en malkerobot kan give. Jeg er helt sikker på, at hvis man forstår de data, som robotterne kan give, vil man kunne løfte mælkeproduktionen til et helt nyt niveau. Og der er vores uddannelsestilbud nødt til at følge med tiden og tilsvare det, der er brug for i erhvervet, forklarer forstanderen.

En skole med livslang læring

Et af de steder Jakob Autzen ønsker at gøre noget helt nyt, er skolens måde at slippe eleverne på, eller rettere slet ikke at slippe dem.

- En af min klare holdninger er, at ens personlige læring ikke slutter den dag, den enkelte elev får sit uddannelsesbevis i hånden. Man bliver ved med at lære og det skal skolen her være en del af. Det kan være, vi kan være med til at etablere netværk eller køre nogle arrangementer, hvor tidligere elever har mulighed for at deltage og dygtiggøre sig, forklarer Jakob Autzen, og slår fast, at skolen kan uddanne mange, men at opgaven i lige så høj grad er at fastholde de unge til skolen og erhvervet efterfølgende.

En skole, som tilbyder traineeforløb

Han ønsker også at opstarte traineeforløb, som man kender fra andre erhverv. Et individuelt forløb over et par år som udbydes til agrarøkonomer.

- Man kan forstille sig, at den unge bliver tilkoblet en håndfuld virksomheder. Virksomhederne og den unge får mulighed for at se hinanden an og den unge får skabt sig et netværk. Man kan kalde det et fyrtårn eller et flagskib. Det skal være noget der lyser op over skolen og en form for gulerod, som hænger forenden af tiden her på Nordjyllands Landbrugsskole, forklarer Jakob Autzen.

Inden ideerne, kreativiteten, rummeligheden og tolerancen slippes fri, er det forstanderens mål at snakke med samtlige 50 ansatte inden sommerferien.

- For hvorfor har de valgt skolen her? De kender dens styrker og muligheder og det skal vi bruge. De skal være en del af udviklingsprocessen. Jeg kan ikke gøre det her alene og det er vigtigt at sige, at jeg går til opgaven med respekt og ydmyghed og jeg glæder mig enorm meget.

- Man kan forstille sig at den unge bliver tilkoblet en håndfuld virksomheder. Virksomhederne og den unge får mulighed for at se hinanden an og den unge får skabt sig et netværk. Man kan kalde det et fyrtårn eller et flagskib. Det skal være noget der lyser op over skolen og en form for gulerod, som hænger forenden af tiden her på Nordjyllands Landbrugsskole.

Jakob Autzen, forstander på Nordjyllands Landbrugsskole