bannerPos

Rekordmange ansøgere til jordbrugsteknologuddannelsen

Et rekordhøjt antal på 143 personer har søgt om optagelse på jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus via kvote 2. Foto: Erhvervsakademi Aarhus.
26-03-2020 13:19

Selvom gymnasier, handelsskoler og studievejledninger for tiden er lukket ned rent fysisk, har der været livlig aktivitet ved computerne hos de unge op til ansøgningsfristen. Rekordmange har søgt om optagelse via kvote 2 til jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus.

I alt har 143 søgt optagelse via kvote 2 til jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus. Det svarer til en fremgang på 20 procent flere i forhold til sidste år, viser tal fra optagelse.dk den 22. marts. På grund af Covid-19-situationen var fristen for kvote 2-ansøgninger blevet udskudt en uge.

Uddannelseschef Lars Villemoes glæder sig over det gode ansøgertal på trods af den ekstraordinære situation, landet står i lige nu.

- Mange har fået øjnene op for, at vi har en attraktiv uddannelse, og at man på to år kan tage en videregående uddannelse og opnå nye, spændende karrieremuligheder for eksempel som rådgiver eller leder, siger Lars Villemoes.

Færre pladser

Uddannelseschefen forklarer videre, at det måske også tæller på popularitets-barometeret, at man i 2018 flyttede jordbrugsteknologuddannelsen fra en Aarhusforstad, Vejlby, til en anden Aarhusforstad, Viby J., i et 4.800 kvadratmeter stort uddannelseshus, som deles med blandt andet finansstuderende.

- Det giver et spændende og tværfagligt studiemiljø og er med til at styrke det jordbrugsfaglige miljø, siger han.

Erhvervsakademi Aarhus oplever en stigende søgning til jordbrugsteknologuddannelsen samtidig med, at antallet af studiepladser er blevet reduceret år for år.

I år er der 131 studiepladser til de omkring 190 førsteprioritetsansøgere, som erhvervsakademiet forventer, at man kommer op på, når sommerens kvote 1-ansøgere tælles med.

Til studenter

På baggrund af det store antal kvote 2-ansøgere er Erhvervsakademi Aarhus spændt på søgningen til kvote 1 med ansøgningsfrist den 5. juli 2020.

Der er reserveret 40 studieplader målrettet unge med en studenterbaggrund. Men også ansøgere med en faglært baggrund har stadig en chance for at komme ind.

- Selv om vi med de mange ansøgere har en lang venteliste, er det vores erfaring, at der kan ske store forskydninger i ansøgertallet frem til studiestart. Så har man ikke nået ansøgningsfristen i sidste uge, skal man alligevel sende en ansøgning hurtigst muligt og komme på venteliste, opfordrer uddannelseschef Lars Villemoes.

LDM tager retslige skridt i strid om Arla-vedtægter

- Vi har åbenbart at gøre med nogen, som er lidt ligeglade med, hvad der står i vedtægterne, siger formanden for LDM, som nu tager retslige skridt for at få Arla til at udlevere informationer om baggrunden for de tillæg i prisafregningerne til andelshaverne, som bestyrelsen har vedtaget.

Gode råd til vinterpasning i kalvestalden

Mere tørstof, mere mælk, rigeligt med vand og tørt halm er nogle af elementerne, der skal sikre kalvenes trivsel i de kolde måneder.

Resultaterne er landet

Hvordan kan vi være en stærk fødevarenation og samtidig passe på naturen omkring os? Det satte 30 ambitiøse landmænd samt miljøminister Lea Wermelin (S) sig sammen om i efteråret. Og nu kan alle læse de i alt ni bud, som de kom frem til.

- Det bliver en svær, næsten umulig opgave

Rasmus Prehn (A) besøgte lørdag sit første kvægbrug i sit hverv som fødevareminister. Charlotte og Søren Vejen tog imod og fortalte om deres hverdag, udfordringer og ønsker for fremtiden.

Danmark haler ind på tysk svineeksport

Den danske eksport af svinekød ud af EU er gået frem med 19 procent i de første ni måneder af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019.

Udsat Agromek forhindrer ikke »Stars«

På grund af en række forespørgsler stiller Agromek alligevel skarpt på agroindustriens nyheder i deres »Stars«-program. Til trods for at selve messen er udsat.

Danske forskere udvikler prisbillig optisk sensor til ammoniak-detektion

Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har i samarbejde med DTU udviklet en sensor, der kan bane vejen for et bærbart, pålideligt og frem for alt billigt system til detektion af ammoniak og andre gasarter i landbruget.

Har gradueret i 30 år

Hos Bogballe er man klar til at honorere kravene i præcisionslandbrug. Det giver dog ikke mening at graduere ned i meget små parceller, mener Michael Lond fra den danske gødningssprederproducent.
Side 1 af 1987 (39724 artikler)Prev1234567198519861987Next