Koldsø klar med prototype på ny fordelersnegl
Efter henvendelse fra en kunde gik Jesper Koldsø i gang med at lave ny stor fordelersnegl i »forlængelse« af eksisterende kornsnegl.

Jesper Koldsø viser den nye prototype på en fordelersnegl til montering på en transportabel kornsnegl.
- Det er altid sjovt, spændende og udfordrende, at få en ny og anderledes opgave.
Ordene kommer fra Jesper Koldsø, der er indehaver af Koldsø Smede- og Maskinservice i Høng mellem Slagelse og Kalundborg.
Baggrunden er den, at han sammen med sine medarbejdere, netop har færdiggjort prototypen på en fordelersnegl, der kan sættes i direkte forlængelse af eksisterende transportabel kornsnegl – eller som i dette tilfælde til montering på en Westfield rørsnegl.
- Det var faktisk på en opfordring fra Gregers Hellemann Olsen, Ågård Gods ved Gørlev, at vi gik i tænkeboks og efterfølgende udviklede denne prototype, fortæller Jesper Koldsø og fortsætter:
- Som så mange andre, der har en transportabel kornsnegl, har han ofte svært ved at fordele afgrøden yderligere i planlager, uden skulle i gang med skovl, bobcat eller andet for at flytte kornet.
Gregers Hellemann Olsen fandt, at kornet fra kornsneglen ikke rigtig kom ud i hjørnerne, hvis ikke han flyttede sneglen. Men ved at montere et forlængerrør, der samtidig kunne drejes rundt om udløbet af den transportable kornsnegl, kunne man komme meget bedre ud i hjørnerne.
Læs i LandbrugØst nummer 30, hvordan Jesper Koldsø og hans medarbejdere, løste opgaven med en ny fordelersnegl.