Danmarks første problemulv udpeget: - Jeg giver en øl, hvis den dør
For første gang er der udpeget en problemulv i Vestjylland. Men spørgsmålet er, om den bliver skudt.

Styrelsen SGAV åbner nu for regulering af en problemulv i Vestjylland. Arkivfoto
I sidste uge vurderede Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø i en meddelelse, at et angreb af en ulv bag et ulvesikret hegn levede op til betingelserne for, at ulven kunne kaldes en problemulv, og at den dermed kan skydes.
Ulven angreb torsdag den 28. august nær Klosterhedereviret i Vestjylland, hvor Naturstyrelsen ved en besigtigelse kunne dokumentere, at den havde taget får, selvom de gik bag hegn, der lever op til de gældende standarder.
Det betyder, at der nu kan søges om tilladelse til at regulere ulven, hvis den igen forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i området.
Seks ugers frist
- Der er konstateret et angreb bag et ulvesikret hegn ved Klosterhedereviret, og det bliver derfor muligt for husdyrholdere i området, der har dyr bag ulvesikre hegn, at søge om tilladelse til at regulere ulven. Tilladelsen kan overdrages til en jæger, der kan regulere ulven, hvis den forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i samme område, siger Jens Skovager Østergaard, der er kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø.
Reguleringstilladelsen vil være tidsbegrænset til op til seks uger. Hvis husdyrholderen ikke selv ejer marken, kan ejeren søge tilladelsen eller give fuldmagt til husdyrholderen.

Jørgen Blazejewicz tvivler på, at problemulven i Vestjylland rent faktisk bliver skudt. Arkivfoto: Henning K. Andersen
Fåreavler er klar med en øl
En af de fåreavlere, der har været ramt af flere ulveangreb gennem årene, er Jørgen Blazejewicz. I et interview med TV Midt-Vest siger han med et smil:
- Jeg vil gerne give en øl til en snæver kreds af folk, hvis den bliver skudt.
Han tvivler nemlig på, at en regulering nogensinde vil blive en realitet.
For det første frygter han, at en eventuel tilladelse vil være bundet op på stramme afstandskrav, så ulven skal befinde sig meget tæt på det ulvesikrede hegn, før et skud kan afgives.
- Jeg tror, der kommer et stramt afstandskrav til folden. Jeg frygter, det kan blive 25 meter, siger Blazejewicz og tilføjer, at ulven næppe vil komme så tæt på igen.
Derudover tvivler han på, om der vil blive givet tilladelse til at skyde ulven i de mørke timer, hvor den typisk er aktiv.
Asger C: En vigtig sejr
Nyheden om muligheden for at regulere problemulven bliver modtaget med tilfredshed hos Venstres medlem af EU-Parlamentet, Asger Christensen.
Det er en vigtig sejr, for det handler ikke kun om døde får. Det handler om trygheden for mennesker, der bor og lever der, hvor der er lidt længere mellem husene, skriver EU-parlamentarikeren i en kommentar på Facebook. og tilføjer:
- Familier på landet skal kunne sende børnene ud at lege og passe deres dyr. Uden frygt for at møde en ulv i baghaven
Asger Christensen peger på, at problemet med ulve er vokset betydeligt i løbet af i år.
- De fleste ulvepar har fået hvalpe i 2025, og vi kommer til at mærke konsekvensen med endnu flere angreb, lyder det fra ham.
Hvis der ikke bliver gjort mere ved problemet kan drastiske midler blive en mulighed ifølge Asger Christensen.
- Der er ganske enkelt ikke plads til alle de ulve i Jylland. Måske er det på tide at gøre alvor af idéen: Lad os fragte halvdelen til Sjælland, så kan ulveelskerne i storbyen selv opleve, hvad vi står med i hverdagen, skriver han.