Den 5. september inviterer aktivitetsudvalget Sønderjylland og Dansk Jersey til årsmøde i Sydvestjylland.

Starten går på Rømø, hvor det faglige møde i år finder sted på Enjoy Resort. Her vil formand Bent Olesen aflægge sin beretning, der vil blive uddelt legatportioner til unge jerseyfolk og meget mere, inden turen går mod et besætningsbesøg på Østerkjærgård ved Arrild nær Toftlund.

Her byder Heidi og Torben Brodersen velkommen til deres bedrift med omkring 980 jerseykøer. I 2024 blev der bygget helt ny og moderne stald og nyt malkecenter med en 60 pladsers BouMatic-malkekarussel.

Alle dyrene på ejendommen gentestes, og der er fuld fokus på maksimal avlsfremgang, hvor fokusområderne er højt NTM, ydelse, frugtbarhed og holdbarhed.

I marken dyrkes der græs, majs og korn, lyder det på Vikings hjemmeside.

Kvæg