Landmandens arealer som udendørs klasselokale

Djursland Landboforening står bag et helt nyt tre-årigt projekt, hvor flere skoler på Djursland skal bruge landmandens arealer som udendørs klasselokale.

Djursland Landboforening står bag et helt nyt tre-årigt projekt, hvor flere skoler på Djursland skal bruge landmandens arealer som udendørs klasselokale. Arne M. Tyssøy og hans hustru fortalte om virksomhedens historie, omlægningen til økologi og naturligvis æbleplantagen, som tæller hele 18 sorter. Under armen havde hver elev et kompendie med spørgsmål, som de skulle besvare skriftligt under besøget.

Djursland Landboforening har søgt og fået penge til et spritnyt projekt, hvor udvalgte landmænd på Djursland skal bruge deres arealer som udendørs klasselokale. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Samtidig bliver landmandens viden om produktion brugt som en del af undervisningen for udskolingsleverne.

Det er friluftsrådets udlodningsmidler, der har bevilget penge til det tre-årige projekt, som blandt andet Auning Skole og Søren Kanne-skole har sagt ja til at deltage i.

- Det er fantastisk, at vi nu har mulighed for at rykke undervisningen direkte ud til landmanden og give udskolingseleverne en anden måde at blive undervist på. Både landmænd og skolerne har været meget entusiastiske omkring dette nye projekt, fortæller Tina Drejer Maaberg, som er projektkoordinator i Djursland Landboforening og tovholder på projektet.

Kommer tilbage efter mosten

Den første skole, som har afprøvet det nye koncept, er 7. klasse fra Afdeling Sønder på Søren Kanne-skolen i Grenaa. De blev fragtet til Mariendal Mosteri i bus, som var stillet til rådighed af Norddjurs Skoletjeneste, da landboforeningen har et samarbejde med Rita Mogensen fra skoletjenesten.

De unge mennesker havde som forberedelse til besøget allerede haft to timers fysik og var blandt andet blevet sat ind i, hvad der er værd at vide, inden man besøger et mosteri. Under armen havde de alle et kompendie med spørgsmål, som de skulle besvare skriftligt under besøget.

Arne M. Tyssøy og hustruen stod klar og bød klassen velkommen, hvorefter parret fortalte om virksomhedens historie, omlægningen til økologi og naturligvis æbleplantagen, som tæller hele 18 sorter.

Der var godt med indlagte pauser i fortællingen, så eleverne i grupper kunne løse opgaverne. Der var nok af ny information at holde styr på. Gæring, fermentering og sågar fotosyntesen blev repeteret og overført til æblemostproduktionen.

Derefter gik turen ned i plantagen. Her viste Arne M. Tyssøe bistaderne frem. Han fortalt om vigtigheden af biernes tilstedeværelse og ikke mindst, hvilke tiltag han har gjort for at forsøge at holde bierne i området. Dernæst stod der sorter, podning og beskæring på programmet.

De unge mennesker var flittige til at spørge ind til produktionen, og dagen sluttede naturligvis med et glas æblemost høstet fra den plantage, som de havde udsigt til. Klassen fik også set en plantage på vej i blomst. Eleverne vender retur, når æblerne skal høstes og presses.

Landbrug på skemaet

Landboforeningens nye projekt giver ikke kun udskolingen mulighed for at komme på besøg på Mariendal Mosteri. De kan også komme på besøg hos juletræsproducent Mads Jürgensen i Auning.

Skolerne har også mulighed for at låne nogle af de maskiner, som landboforeningen har købt for de bevilligede midler, så de kan lave yoghurt, mozzarella eller æblemost.

Lærerne kan derudover få udleveret såkaldte dannelseskort til brug i undervisningen, hvor de kan få viden om henholdsvis konventionel og økologisk landbrugsproduktion. Kortene lægger op til samtale og debat, og efterfølgende kan klasserne besøge et konventionelt og økologisk landbrug.

- Lærerne har været rigtig glade for at få muligheden for at komme ud og gøre undervisningen mere håndgribelig og netop få illustreret, hvad der lige er blevet undervist i hjemme på skolen. Det var ikke noget problem at finde landmænd, som gerne ville være med i projektet – de vil hellere end gerne give viden videre om deres bedrift, forklarer Tina Drejer Maaberg, projektkoordinator i Djursland Landboforening.

Læs også