Landmænd omkring Limfjorden holdt krisemøder om de næste vandplaner

Tirsdag havde seks midt- og nordjyske landboforeninger kaldt deres medlemmer omkring Limfjorden sammen for at informere dem om de store konsekvenser, den kommende vandplansperiode kan få for deres bedrifter.

Et nyt kvælstofkort blev afsløret i midten af juni måned. Kortet er en del af den kommende tredje planperiode i EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre god tilstand i det danske vandmiljø.

Kortet viste, at kravene til kvælstofreduktion i tredje planperiode rammer ekstra hårdt hos de midt- og vestjyske landmænd, der afvander til Skive eller Hjarbæk Fjord i Limfjorden.

Flere af landmændene kan ifølge Seges se frem til et efterafgrødekrav på over 80 procent, tvungen braklægning og undergødskning. Det vil sætte op mod 30 procent af bedrifterne i en alvorlig økonomisk klemme.

Derfor var seks landboforeninger tirsdag gået sammen om at afholde informationsmøder for de berørte landmænd. I alt cirka 60 medlemmer fordelt på fire bedriftsbesøg havde sagt ja tak til det tilbud.

Kvælstofkrav giver kæmpe tab

Griseproducent Claus Neimann på Søagergaard i Sdr. Onsild ved Hobro var den første af de i alt fire værter.

Han har 630 søer, laver 20.500 smågrise, 11.000 slagtesvin og driver godt 400 hektar. Han står til at skulle have 87 procent efterafgrøder. Det vil betyde langt flere vårafgrøder og en stor udbyttenedgang.

Hans planteavlskonsulent, Flemming Floor Jensen fra Agri Nord anslår, at det vil koste Claus Neimann næsten 700.000 kroner i omsætningsnedgang.

Dertil skal lægges en række andre ulemper såsom usikker forsyning af korn til grisenes foder, erosion og sandflugt ved vårafgrøder samt problemer med at nå at etablere efterafgrøder inden 20. august.

Umuligt at opfylde krav selv med 100 procent brak

Næste stop var hos Gunnar og Asmus Forum på Sandagergaard i Skals. Her ser situationen også håbløs ud.

Far og søn er i gang med et generationsskifte, og de kan være bange for fremtidsmulighederne, hvis vandplansmålene gennemføres, som de ser ud nu.

De har 490 køer og driver 400 hektar, men på deres bedrift vil de ikke kunne gennemføre de foreslåede krav.

- Vi kan ikke opnå kravene med efterafgrøder eller N-kvote-reduktion. Selv ikke hvis vi braklægger det hele, kan vi opnå målet, siger bedriftens planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard, der er afdelingsleder i Velas Planteavl i Viborg.

Oplysning og politisk pres

Formålet med møderne er i første omgang at oplyse medlemmerne om de store konsekvenser, de kommende vandområdeplaner får, hvis de bliver vedtaget i den form, de har nu.

- Vi er gået sammen i fællesskab og står skulder ved skulder for at gøre vores medlemmer opmærksomme på det problem, vi potentielt står overfor, og for at vise at vi gør noget ved det, siger Carl Christian Pedersen, der er formand for Agri Nord, som er en af de seks landboforeninger bag møderne.

De øvrige foreninger er Fjordland, Landboforeningen Kronjylland, Landboforeningen Midtjylland, Familielandbruget Midtjylland og Herning-Ikast Landboforening.

Medlemsmøderne skal efterfølgende lægge grund for et politisk pres.

- De regler, vi har i dag, er svære at efterleve, og nu kommer der yderligere krav, og det kan simpelthen bare ikke lade sig gøre, siger Leif Gravesen, der er formand for Fjordland.

Vandplanerne er ikke vedtaget endnu, og foreninger håber på, at de, sammen med Landbrug & Fødevarer, kan lægge et så stort politisk pres, at de kan få ændret planerne, så der tages hensyn til arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne, som vil lide meget under en gennemførelse af de nuværende planer.

Efterlyser second opinion

Landboforeningerne mener, at vandplanerne er blevet til på et meget usikkert grundlag, eftersom det er beregninger alene fra Aarhus Universitet, der ligger til grund for forslaget, der endnu er i politisk behandling.

- Vi vil gerne have en second opinion, siger Carl Christian Pedersen.

Derudover ønsker landbruget, at fokus bliver rettet væk fra landbrugets udledning af kvælstof alene, så der også ses på eksempelvis balancen mellem fosfor og kvælstof i vandmiljøet, og på gamle synder, såsom tidligere tiders forurening fra industri og byer.

- Vi er nødt til at se mere bredt på Limfjorden end kun fra land og ud mod fjorden, siger han.

En del af landbrugsforhandlingerne

Indsatserne i de kommende vandplaner er en del af Folketingets landbrugsforhandlinger, som blev sat på standby lige før sommerferien. Et udkast skulle oprindeligt være præsenteret i december sidste år. Miljøminister Lea Wermelin har tidligere oplyst, at når de aktuelle politiske drøftelser på klima- og miljøområdet er afsluttet, vil det være muligt at færdiggøre et udkast til de næste vandområdeplaner på cirka tre måneder, hvorefter planerne kan sendes i høring.

Læs også