I december 2019 vedtog Folketinget en lov, der reelt betyder, at det fra 2023 bliver forbudt at bruge pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Inden da har kommunerne – oftest de kommunaltejede vandforsyningsselskaber – ind til udgangen af 2022 til at nå til enighed med de pårørte lodsejere om fuld erstatning for alle tab; udmålt individuelt til de enkelte landmænd.

Selv om vi nu kun er godt 16 måneder fra fristen, og kommunerne har haft over halvandet år, er det langt fra alle landmænd, der har hørt nærmere om, hvilken erstatning de kan få.

En af dem er Henning Madsen, der har arealer i Solrød Kommune, nord for Køge. Han har i alt 17 hektar beliggende i et 120 hektar stort BNBO langs Solrød Bæk.

Her havde Henning Madsen for nylig besøg af miljøminister Lea Wermelin (S) og en større delegation, der blandt andet talte repræsentanter fra forsyningsselskabet Hofor, og den sjællandske landmand kunne ikke lade være med at give udtryk for sin utilfredshed.

- Vi mangler rigtig, rigtig meget, at Hofor kommer på banen og fortæller os, hvilken erstatning vi kan få. Nu har vi været i gang i to år, og vi har ikke hørt noget endnu. Nu er der snart kun et år tilbage, lød det fra Henning Madsen henvendt direkte til ministeren.

- Vi står flere landmænd her, og vi venter aggressivt på at blive indbudt til forhandlinger, sagde han videre til ministeren, hvor han også opfordrede til, at fristen for at nå til enighed om frivillige aftaler bliver udskudt.

Festlig lejlighed

De kritiske røster fra landmanden kom under det, som ellers var en festlig lejlighed. Solrød Kommune, med byens borgmester Niels Hürup (V) i spidsen, ville præsentere Lea Wermelin for kommunens bidrag til ministerens konkurrence om at blive »Danmarks Vildeste Kommune«. En konkurrence, som Solrød ifølge borgmesteren går benhårdt efter at vinde.

Henning Madsens arealer er sammen med resten af det 120 hektar store BNBO tænkt til at skulle indgå i et kommunalt jordfordelingsprojekt.

Det er et projekt, landmanden bakker op om i håbet om, at han et andet sted kan få noget erstatningsjord, mens arealerne, hvor Hofor i dag har 15 boringer, hvor der hentes vand til hovedstadsområdet i stedet, bliver til et rekreativt naturområde til gavn for både drikkevand og biodiversitet.

Solrød Kommune har tænkt sig at søge om midlerne til projektet til efteråret i Landbrugsstyrelsens pulje til multifunktionel jordfordeling.

Har ikke andet valg

Til Effektivt Landbrug fortæller Henning Madsen, at han ikke ser andet valg end at gå med i projektet.

- Jamen, hvad er alternativet? Hofor har intet incitament til at speede processen op. De ved, at når tiden er gået, så kan vi ikke dyrke jorden. Det er jo det forrykte i det. Hele byrden kommer til at ligge på os landmænd, påpeger Henning Madsen, der overvejer at køre en retssag – og samtidig henviser til Egedal-sagen.

- De kompensationer, vi hører om fra Egedal svarer jo kun til to års høst her, konstaterer han.

I Egedal Kommune har Hofor i et meget omtalt BNBO på 67 hektar tilbudt en række lodsejere 50.000 kroner i kompensation pr. hektar. Efter flere år blev erstatningen for nylig sat op til 100.000 kroner pr. hektar af Overtaksationskommissionen.

- Når vi har engrapgræs her, så høster vi måske for 20.000 til 30.000 kroner pr. hektar. Og herovre på den anden side har vi hvede, hvor vi lige har høstet 11 tons pr. hektar. Så jorden her har bare høj værdi. Det er rigtig god jord her.

- Så om erstatningen er 50.000 kroner, 100.000 kroner eller for den sags skyld 200.000 kroner pr. hektar, så er det ikke nok, understreger Henning Madsen.