DR-redaktionschef afviser kritik af dokumentar

Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, mener (Effektivt Landbrug den 4/1), at udsendelsen »Byen med det giftige vand« for den udenforstående efterlader et indtryk af, at moderne landbrugsdrift er et problem for drikkevandet. Hvad siger DR til denne kritik?

- I arbejdet med dokumentarserien har vi hele tiden været meget opmærksomme på at skildre forholdene omkring forureningen af drikkevandet så objektivt som muligt og har herunder understreget, at der er tale om fortidens synder. Netop fordi vi ville undgå at fokus blev fjernet fra programmets hovedhistorie, som er at skildre forbrugernes fælles kamp for at få rent drikkevand. Det er jo noget alle i Krogsbølle står sammen om - også landmændene - selv om der er uenighed om, hvordan det skal ske. De hovedmedvirkende - herunder nogle af landmændene - har desuden set serien, inden den blev sendt, og ingen gav i den forbindelse udtryk for den bekymring, som Thor Gunnar Kofoed har.

Har DR under arbejdet med udsendelsen overvejet risikoen for, at udsendelsen med dens mange klip fra moderne landbrug efterlader den forudsætningsløse med det indtryk, at nutidens pesticider er et problem?

- Når der i programserien er klip, der viser den nutidige landbrugsdrift skyldes det, at en række af de hovedmedvirkende er landmænd og en central del af problematikken i Krogsbølle netop omhandler konflikten mellem nogle af landmændene og en række øvrige beboere – selv om alle er enige om, at de skal have rent vand. Det fremgår tydeligt af programmerne, at de medvirkende landmænd ikke bærer skylden for de forurenede vandboringer, men at det skyldes tidligere tiders brug af pesticider

Thor Gunnar Kofoed mener også, at dokumentarserien fuldstændig mangler at sætte en ramme for fortællingen. - Der tales rask væk om »det giftige vand« – selv om myndighederne altså ikke fraråder at drikke vandet. Hvor er interviewet med Miljøstyrelsens eksperter, m.v., spørger Thor Gunnar Kofoed?

- Igen er svaret som ovenfor, at dokumentarseriens hovedhistorie er at skildre forbrugernes fælles kamp for at få rent drikkevand. Det er jo noget alle i Krogsbølle står sammen om - også landmændene - selv om der er uenighed om, hvordan det skal ske. Det er således ikke en historie om, hvad årsagen til forureningen er, og hvad der i dag gøres for at undgå den. Det har DR behandlet – og behandler - i mange andre sammenhænge. I denne dokumentarserie er fokus som sagt et andet sted, og det ville være et helt andet program, hvis de nævnte vinkler skulle have været med.

Har DR under arbejdet med udsendelsen overvejet risikoen for at opskræmme den forudsætningsløse unødigt?

- Med programserien sætter DR fokus på et vigtigt emne – ikke bare for forbrugerne i Nordfyns vandværk, men bredt i den danske befolkning. Programmerne belyser problemstillingerne sagligt fra flere sider, lader medvirkende med forskellige holdninger komme til orde og bidrager samlet set til en nuanceret fortælling om vores allesammens drikkevand.

Foreningen Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse mener, at fundet af stoffet ikke har noget med tidligere tiders landbrugsdrift at gøre?

- Det stof, der er fundet i vandboringerne ved Nordfyns Vandværk, er desphenyl-chloridazon. Det er et nedbrydningsstof fra pesticidet chloridazon, der tidligere er brugt som sprøjtet ud på markerne som ukrudtsmiddel i forbindelse med produktionen af for eksempel roer, rødbeder og løg. Grænseværdien for desphenyl-chloridazon er 0,1 µg/l, og i en vandprøve fra 27. september 2021 er der målt 4,4 µg/l, altså en overskridelse på 44 gange.

- Myndighederne, herunder Nordfyns Kommunes natur- og miljøchef Mette Højby den 19. november 2019 i Fyens Stiftstidende, afviser, at det kan være en punktkildeforurening, og vi har i forbindelse med vores omfattende research heller ikke fundet dokumentation eller er stødt på et eneste bevis for, at der er tale om en punktkildeforurening.