Det er forkert, når DR siger, at stoffet fundet i vandværket i Krogsbølle på Nordfyn stammer fra fortidens dyrkning. Det stammer udelukkende fra fortidens affaldshåndtering, fastslår formanden for Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse.
Formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden, tager skarpt afstand fra det svar, som DR kom med i Effektivt Landbrug tirsdag den 4. januar, efter at statsmediet er blevet kritiseret for at skyde skylden på landbrugets sprøjtemidler i dokumentaren »Byen med det giftige vand«.
- Det stof, som overskred grænseværdien med mere end 40 gange, er desphenyl-chloridazon. Det er et nedbrydningsstof fra pesticidet chloridazon, der er brugt som ukrudtsmiddel i produktionen af for eksempel roer, rødbeder og løg. Det fremgår tydeligt i programmerne, blandt andet i introspeaken, og i en scene med Kim Skou (landmand, der deltager i udsendelsen, red.), at pesticidresterne i drikkevandet stammer fra tidligere tiders sprøjtning, skriver DR's redaktionschef for Bred kultur og Fakta, Kultur Børn og Unge, Lisbeth Langwadt, i sit svar til Effektivt Landbrug til kritikken.
Men dette er vildledning, mener fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Bente Andersen, som fastslår, at der i stedet er tale om en punktkilde.
Gætværk
- Der er flere stoffer i vandet og i så høje koncentrationer, at alt tyder på punktkildeforurening og ikke forurening fra dyrkningsfladen. Alt tyder på en punktkilde. At DR kan postulere, at det stammer fra driften – altså dyrkningen – tilbage i tiden, er tendentiøst, supplerer Ulrik Lunden.
DR mener ikke, der er tale om »talmagi«
Han mener, at »DR har overtaget Danmarks Naturfredningsforenings talmagi« og vil ikke udelukke, at retsskridt kan komme på tale i sagen.
- Det er chokerende, at Danmarks Radio lader Danmarks Naturfredningsforening bruge statsmediet som sin politiske nyhedskanal med både forkerte og falske oplysninger i forbindelse med programmerne »Byen med det giftige vand«, lyder det.
- Trailerne og programmerne i DR spiller på frygt, angst og følelser og lader ingen i tvivl om, at det er landbrugets brug af pesticider og »storbønder«, der ødelægger vores drikkevand. Tilmed får Danmarks Naturfredningsforening sin egen fagperson i DR-studiet som sandhedsvidne til at svare på seernes og lytternes spørgsmål, siger Ulrik Lunden, og tilføjer:
- Vi har i Danmark forskningsinstitutioner og førende internationale professorer med stor viden om grundvandet og pesticider. Denne uafhængige faglige viden undlader DR at benytte sig af. Det finder vi dybt problematisk for demokratiet og for kravet om uafhængig oplysning i et statsligt medie.
Dokumentation
DR har tidligere i Effektivt Landbrug forsvaret at have brugt en seniorrådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening som ekspertkilde ved at sige, at han er én kilde ud af flere til at belyse og give et helhedsbillede af problematikken med forurenet drikkevand.
Kritik hagler ned over DR-udsendelse
Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har i en gennemgang af boringer, foretaget sammen med LandboSyd, ikke kunnet finde dokumentation for, at landbrugets sprøjtninger på dyrkningsfladen har ført til én eneste sløjfet drikkevandsboring de sidste 20 år.
Kritiserer naturforening for ordmagi
I forbindelse med DR’s brug af en seniorrådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) som ekspert til at svare på spørgsmål fra seere om rent drikkevand langer foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse ud efter naturforeningens brug af ordet »sprøjtegift«.
- For at hænge dyrkningsfladen ud på ekstrem vis og opildne til frygt, omtaler DN alle fund af biocider som sprøjtegifte uden at gøre læseren opmærksom på, at biocidfundene stammer fra for eksempel malerrester, træimprægnering, industrikemikalier, m.m., lyder det fra Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der fortsætter:
- Med brug af det kunstigt sammensatte ord sprøjtegifte får DN os alle til at tro, at alle pesticidfund stammer fra landbrugets dyrkningsflade. Blot fordi et biocid også kan kaldes pesticid, fører det ikke til, at biocider har noget med landbruget at gøre.
Reguleres forskelligt
Ifølge EU’s grundvandsdirektiv forstås pesticider som plantebeskyttelsesmidler (bruges i landbruget) og biocidholdige produkter (til desinfektion, konservering, maling, træbeskyttelse, balsamering, m.m.). Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse mener derfor, at det er manipulation, når DN kalder alle pesticidfund for sprøjtegifte og viser landmandens sprøjte.
- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i 2020 fundet DMS i det største omfang af alle stoffer, nemlig i 32,8 procent af de undersøgte indtag. I 8,8 procent af indtagene er fundene over den såkaldte kravværdi. Fundene er hovedsageligt i bynære områder. Det tyder på, at kilden kan være tidligere tiders brug af træbeskyttelse og maling, vurderer Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.
Foreningen peger på, at biocider reguleres efter en hel anden forordning end plantebeskyttelsesmidler, ligesom de ikke er igennem det strenge godkendelsessystem, som plantebeskyttelsesmidler er.
BAM har haft flere brugere
Et andet stof, BAM, har ifølge Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse ført til sløjfning af de allerfleste boringer de sidste 20 år. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel, som slår alle etårige planter ihjel, og er blevet brugt af BaneDanmark, vandværker med flere, i stor stil.